Udskriv sider i normal orden, i omvendt orden eller som ulige og lige sider på Mac
Når du udskriver et dokument, kan du vælge at få udskrevet det i normal eller omvendt orden fra den sidste til den første side. Du kan også vælge kun at udskrive ulige eller lige sider, hvilket er praktisk, når du vil udskrive et dobbeltsidet dokument, og printeren kun kan udskrive på en side. Så kan du nemlig udskrive de lige sider i hele dokumentet og derefter vende de udskrevne sider og udskrive de ulige sider på den anden side.
Vælg Arkiv > Udskriv, når et dokument er åbent på din Mac.
Rul ned i dialogen Udskriv, og klik på Papirhåndtering.
Gør et af følgende:
Sorter ark: Slå denne mulighed til for at udskrive et helt dokument fra første til sidste side, før der udskrives flere kopier. Slå denne mulighed fra for at udskrive flere kopier af hver side, f.eks. tre kopier af den første side, tre kopier af den næste osv.
Ark til udskrivning: Vælg for at udskrive alle siderne i rækkefølge eller kun de ulige eller lige sider.
Rækkefølge for ark: Vælg, om siderne skal udskrives i normal eller omvendt orden, eller brug den automatiske standardorden. I omvendt orden udskrives de sidste sider først.
Klik på Udskriv.