Opret et specielt ordforråd til Stemmekontrol på Mac
Hvis du bruger Stemmekontrol på din Mac med et sprog, der understøtter et specielt ordforråd, kan du føje ord og udtryk til ordforrådet, så det er lettere at arbejde med specialiserede programmer eller dokumenter. Hvis du f.eks. bruger CAD-software eller arbejder på lægevidenskabelige dokumenter, kan du indtaste udtryk som DIMSTYLE eller hemianopsia for at sikre, at ordene indtastes korrekt, når du bruger Stemmekontrol.
Føj udtryk til ordforråd
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, klik på Tilgængelighed og klik derefter på Stemmekontrol.
Klik på Ordforråd.
Hvis indstillingen nedtones, understøtter det valgte sprog ikke et specielt ordforråd. Prøv at vælge et andet sprog.
Klik på knappen Tilføj , og indtast derefter et ord eller udtryk, som du vil have, det skal skrives, når du siger det.
Klik på Gem, og klik derefter på Gem igen.
Tip: Føj hurtigt udtryk til ordforråd, mens du arbejder, ved at sige en kommando. Vælg det ord eller udtryk, du vil tilføje, og sig derefter “Føj til ordforråd”.
Slet ord eller udtryk i ordforrådet
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, klik på Tilgængelighed og klik derefter på Stemmekontrol.
Klik på Ordforråd.
Vælg det ord eller udtryk, du vil slette, og klik derefter på knappen Fjern .
Klik på Gem.