Tillad, at programmer automatiserer og styrer andre programmer
Nogle programmer og websteder kan automatisere og styre andre programmer på din Mac for at levere tjenester og funktioner til dig. Et program kan f.eks. åbne programmet Påmindelser for at hjælpe dig med at indstille en påmindelse om en kalenderbegivenhed. Se Tillad, at programmer styrer andre programmer.
Du giver et program eller et websted lov til at automatisere eller styre andre programmer på din Mac ved at klikke på OK i dialogen. Hvis du ikke vil godkende, at programmer kan styre andre programmer, skal du klikke på Tillad ikke.
Hvis du giver tredjepartsapps eller -websteder lov til at automatisere eller styre andre programmer, er alle oplysninger, som de indsamler, underlagt de pågældende tredjeparters betingelser og regler for beskyttelse af personlige oplysninger. Det anbefales at sætte sig ind i disse parters regler om beskyttelse af personlige oplysninger.
Du kan gennemgå og ændre dine anonymitetsindstillinger i vinduet Anonymitet i Sikkerhed & anonymitet.
Vælg Apple > Systemindstillinger, klik på Sikkerhed & anonymitet, og klik derefter på Anonymitet.