Skift indstillinger for Login-emner i Brugere & grupper på Mac
Hvis du er administrator af din Mac, kan du bruge vinduet Login-emner i Brugere & grupper i Systemindstillinger til at vælge de programmer, dokumenter og serverforbindelser, der skal åbne automatisk, når du logger ind på Mac.
Du kan ændre indstillingerne ved at vælge Apple > Systemindstillinger, klikke på Brugere & grupper, vælge dit brugernavn til venstre og derefter klikke på Login-emner øverst i vinduet.
Bemærk: Hvis hængelåsen nederst til venstre i vinduet er låst , skal du klikke på den for at låse indstillingsvinduet op.
Mulighed | Beskrivelse | ||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Liste over emner | Emner, der åbnes automatisk ved login. Hvis du ser en gul trekant ved siden af et emne, vil emnet ikke blive åbnet automatisk, fordi det blev flyttet eller slettet. | ||||||||||
Emnekolonne | Symbol for og navn på det program, dokument eller den forbindelse, der åbnes automatisk. | ||||||||||
Kolonnen Type | Type emne (program, dokument eller mappe). | ||||||||||
Kolonnen Skjul | Hvis vinduerne til et emne ikke skal være synlige, når du har logget ind, skal du vælge afkrydsningsfeltet Skjul. Denne mulighed har ingen betydning for serverforbindelser; serverforbindelser vises altid i Finder efter login. | ||||||||||
Tilføj og Fjern | Du tilføjer en ny bruger eller gruppe ved at klikke på knappen Tilføj til venstre og derefter skrive oplysningerne til den nye bruger eller gruppe. Du sletter en bruger eller gruppe ved at vælge den på listen og derefter klikke på knappen Fjern til venstre. Se Indstil brugere, gæster og grupper og Slet en bruger eller gruppe. |