Skift indstillinger til Avanceret i Sikkerhed & anonymitet på Mac
Brug vinduet Avanceret i Sikkerhed & anonymitet til at justere sikkerhedsindstillingerne på Mac.
Du kan ændre indstillingerne på din Mac ved at vælge Apple > Systemindstillinger, klikke på Sikkerhed & anonymitet og derefter klikke på Avanceret.
Åbn Sikkerhed & anonymitet for mig
Mulighed | Beskrivelse |
---|---|
Log ud efter ... minutter uden aktivitet | Log automatisk brugere ud, når Mac ikke har været brugt i det anførte antal minutter. |
Der kræves en administrators adgangskode for at åbne låste indstillinger, der påvirker hele computeren | Brugerne kan kun ændre låste systemindstillinger, hvis de har en administrators adgangskode. |
Slå IR-modtager til fjernbetjening fra | Din Mac kan ikke modtage kommandoer fra en infrarød fjernbetjening. Denne indstilling vises på Mac-computere med infrarød modtager. Du konfigurerer Mac til at reagere på en infrarød fjernbetjening ved at fravælge afkrydsningsfeltet, klikke på Dan par og derefter følge instruktionerne på skærmen. |
Aktiver skærmskåner, når login-token er fjernet | Slå skærmskåneren til på din Mac, når et Smart Card med et login-token fjernes. (Muligheden vises, når du indsætter et Smart Card, der er føjet til din login-nøglering). |