Tilføj og udskriv kommentarer i Keynote på iPhone
Du kan føje kommentarer til tekst, objekter, diagrammer, tabelceller og lysbilleder. Ud for tekst med en tilknyttet kommentar vises et lille kvadrat (teksten markeres også). Kommentarer, der er knyttet til figurer, angives også med et lille kvadrat. Kommentarer i tabelceller angives af en trekant i hjørnet af cellen. Hvis kommentarer ikke skal være synlige, kan du skjule dem, og du kan udskrive en præsentation med eller uden kommentarer.
Når flere personer arbejder på en præsentation, vises hver persons kommentarer med en særskilt farve og forfatternavnet. Alle kan besvare en kommentar. Det er især praktisk, når du samarbejder med andre, hvor du kan tilføje en kommentar og dermed føre en samtale i realtid, når der skrives svar frem og tilbage.
Bemærk: Kommentarer er ikke synlige i udskrevne præsentationer, medmindre du vælger den mulighed ved udskrivningen.
Tilføj, rediger eller slet en kommentar
Du kan tilføje og redigere dine egne kommentarer, og alle kan slette en kommentar.
Vælg noget tekst, eller tryk på et objekt eller en tabelcelle, tryk på , og tryk derefter på Kommentar.
Bemærk: Hvis du trykker på lysbilledets baggrund (så der ikke er valgt noget), kan du føje en kommentar til lysbilledet, som altid er åben. Du kan ændre kommentarens størrelse og dens placering på lysbilledet. Andre kan ikke svare på denne type kommentar.
Skriv din kommentar, tryk på OK, og skub derefter nedad på håndtaget øverst i kommentaren for at lukke den.
Gør et af følgende for at se, redigere eller slette din kommentar:
Åbn en kommentar: Tryk på kommentarmærket.
Rediger en kommentar: Hvis du er forfatter til kommentaren, skal du trykke på kommentarmærket, trykke på teksten, skrive dine ændringer og derefter trykke på OK.
Hvis der er svar på din kommentar, kan du ikke redigere den oprindelige kommentar ved at trykke på dens tekst. Tryk i stedet på øverst i kommentaren, tryk på Rediger kommentar, foretag dine ændringer, og tryk derefter på OK.
Slet en kommentar: Tryk på kommentarmærket, og tryk derefter på Slet nederst i kommentaren. Handlingen sletter hele samtalen, hvis der er svar på kommentaren. Du kan kun slette et bestemt svar, hvis du har skrevet svaret eller ejer præsentationen.
Hvis kommentaren hører til lysbilledbaggrunden, skal du bevæge markøren hen over kommentaren og derefter trykke på Slet.
Gennemse kommentarer
Tryk på kommentarmærket.
Gør et af følgende:
Gennemse en kommentar eller samtale: Skub op for at udvide oversigten, og rul gennem teksten. Tryk på Vis flere, hvis en kommentar er afkortet. Du kan hurtigt vende tilbage til kommentarens start ved at trykke øverst på skærmen på iPhone. Tryk på håndtaget over kommentaren, hvis du vil gøre kommentaroversigten mindre.
Gå til den næste eller forrige kommentar (eller markering): Tryk på pilene nederst i en kommentar.
Hvis kommentaren hører til lysbilledbaggrunden, skal du bevæge markøren hen over kommentaren og derefter trykke på pilene.
Se detaljerede oplysninger om den dato og det klokkeslæt, hvor kommentaren eller svaret blev tilføjet: Tryk på ud for kommentaren eller svaret. Kun forfatteren til kommentaren eller svaret og ejeren af præsentationen kan se disse oplysninger.
Du lukker kommentaren ved at skubbe nedad på håndtaget over kommentaren.
Svar på en kommentar, eller rediger dit svar
Alle dem, du deler præsentationen med (ved at sende dem en kopi eller invitere dem til at samarbejde med redigeringstilladelse), kan besvare en kommentar.
Tryk på kommentarmærket.
Gør et af følgende:
Skriv et svar: Tryk på Svar nederst i kommentaren, skriv svaret, og tryk derefter på OK. Du kan svare så mange gange, du vil.
Rediger dit svar: Tryk på ud for det svar, du vil redigere. Tryk på Rediger svar, foretag ændringerne, og tryk derefter på OK.
Slet et svar: Tryk på ud for dit svar (eller ud for det svar, du vil slette, hvis du ejer præsentationen). Tryk på Slet svar.
Du lukker kommentaren ved at skubbe nedad på håndtaget over kommentaren.
Slet en samtale
Tryk på kommentarmærket, og tryk derefter på Slet nederst i samtalen.
Vis eller skjul kommentarer
Du skjuler kommentarer ved at trykke på øverst på skærmen, trykke på Oversigtsvalg og derefter trykke på Skjul kommentarer.
Du gør kommentarer synlige ved at trykke på , trykke på Oversigtsvalg og derefter trykke på Vis kommentarer.
Hvis du sender din præsentation dokument til nogen, der åbner den på en iPhone eller iPad, åbnes den muligvis i læseoversigt. Modtageren skal trykke på øverst på skærmen for at tilføje og redigere kommentarer.
Udskriv kommentarer
Når du udskriver en præsentation med kommentarer, vises kommentarerne i en kolonne til venstre på siden, og deres tilhørende tekst og objekter er markeret med nummererede flag på hvert lysbillede. Hvis der er flere kommentarer, end der er plads til i venstre kolonne, fortsætter kommentarerne på en eller flere efterfølgende sider.
Tryk på , og tryk derefter på Udskriv.
Tryk på et layout med et enkelt lysbillede, og slå Udskriv kommentarer til.
Tryk på Næste, og vælg derefter en printer og antallet af kopier.
Tryk på Udskriv i øverste højre hjørne.
Du kan også eksportere din præsentation som et PDF-arkiv og medtage kommentarerne (se Eksporter til PowerPoint-format eller et andet arkivformat).
Der er flere oplysninger om udskrivning og udskriftsindstillinger i Udskriv en præsentation.