Opret en præsentation med formateringen for et andet sprog i Keynote til iCloud
Når du opretter en ny præsentation, kan du vælge at få numeriske data (f.eks. datoer, klokkeslæt eller valuta) i tabeller og diagrammer formateret i overensstemmelse med reglerne for et bestemt sprog og område. I nogle områder bruges der f.eks. punktum i stedet for komma til at angive decimaler, der bruges måske forskellige valutasymboler, eller tekst vises måske fra højre mod venstre i stedet for fra venstre mod højre.
Det kan du f.eks. gøre, hvis du har tænkt dig at dele præsentationen med nogen i et andet område. Denne sprogindstilling påvirker kun den aktuelle præsentation.
Klik på knappen Opret præsentation på værktøjslinjen i præsentationsadministrationen.
Klik på lokalmenuen i hjørnet øverst til venstre for temavælgeren, og vælg derefter et sprog.
Hvis der er forskellige formateringsregler for et sprog afhængigt af det område, som sproget tales i, kan du vælge det sprog og område, du foretrækker, f.eks. Engelsk (Storbritannien).
Når du vælger et nyt sprog, ændres titlerne på temaerne og nogle formateringsmuligheder i indholdsoversigten Format til højre for at afspejle sproget.
Dobbeltklik på et tema (for at indsnævre valgmulighederne, og klik på en kategori i toppen).
Når du ser en præsentation, der bruger en anden sproglig formatering, angiver en meddelelse nederst i præsentationen, hvilken formatering der bruges. Du kan se eksempler på forskelle i formatering ved at klikke på sproget i meddelelsen.
Hvis du tilføjer tal, datoer, tid eller valuta i en tabel i denne præsentation, kan du formatere dataene ved hjælp af reglerne for det valgte sprog. Diagrammer afspejler også reglerne for sproget.
Når præsentationen er oprettet, kan du kun ændre formateringsreglerne i appen Keynote på en Mac, iPhone eller iPad. Du kan finde flere oplysninger ved at åbne appen Keynote på din computer eller enhed og derefter vælge Hjælp > Hjælp til Keynote (på en Mac) eller trykke på Mere > Hjælp til Keynote (på iPhone eller iPad).