Skift tekstretning i Keynote til iCloud
Keynote til iCloud understøtter tekst i to retninger, så du kan skrive og redigere tekst, der er skrevet fra venstre mod højre (f.eks. engelsk eller kinesisk) og fra højre mod venstre (f.eks. arabisk eller hebraisk) i samme præsentation.
Gå til Keynote til iCloud , og log ind på din Apple-konto (om nødvendigt).
Opret en ny præsentation, eller åbn en eksisterende, og kontroller, at den indeholder mindst ét tegn, der er skrevet på et sprog, der skrives fra højre mod venstre.
Du kan finde en vejledning i, hvordan du skriver på andre sprog, under Skriv på et andet sprog.
Klik i det afsnit, som du vil ændre tekstretning for.
Hvis du vælger flere afsnit, formateres teksten i dem alle, så den passer til det første afsnit, du valgte.
Klik på knappen Format øverst i indholdsoversigten Format til højre.
Klik på til højre for justeringsknapperne.
Hvis du ikke kan se knappen Tekstretning, skal du kontrollere, at der er valgt et sprog, som skrives fra højre mod venstre, på tastaturmenuen, eller at din præsentation indeholder tekst, der skrives fra højre mod venstre.
Indsætningsmærket (eller valgt tekst) flyttes til den anden side, og afsnittets retning ændres. Det næste afsnit fortsætter i den samme retning. Hvis du vil ændre retningen, skal du klikke på retningsknappen igen.
Hvis du arbejder i en tabel, kan du også ændre tekstretningen i en celle eller ændre tekstretningen for hele tabellen. Se Formater tabeller til tekst i to retninger.