Skift baggrund for diagrammet i Keynote til iCloud
Du kan føje et billede, en dækkende farve eller et farveforløb (to farver, der går over i hinanden) til diagrammets baggrund.
Vælg et diagram, og klik derefter på Diagram øverst i indholdsoversigten Format til højre.
Vælg afkrydsningsfeltet Baggrund.
Vælg en af følgende udfyldningstyper:
Forindstillet farve eller farveforløb, der er designet til at matche det aktuelle tema: Klik i feltet med den forindstillede farve til højre for afkrydsningsfeltet Baggrund, og vælg en farve eller et farveforløb.
En speciel farve eller et farveforløb: Klik på lokalmenuen under afkrydsningsfeltet, og vælg Fyldfarve eller Farveforløbsfyld. Klik på den specielle farvebrønd under lokalmenuen (den har flere valgmuligheder end den forudindstillede farvebrønd), og vælg en farve.
Et billede: Klik på lokalmenuen under afkrydsningsfeltet, og vælg Billedfyld. Klik på Vælg, og dobbeltklik derefter på et billedarkiv med en af arkivendelserne .jpg, .png eller .gif.