Introduktion til samarbejde i Keynote til iCloud
Du kan samarbejde med andre i realtid ved at dele en henvisning til din Keynote til iCloud-præsentation. Delte præsentationer og alle ændringer af dem arkiveres i iCloud, og ændringerne vises i præsentationen, mens de laves.
Som ejer af præsentationen kan du styre, hvem der har adgang til den, og hvad vedkommende kan gøre:
Præsentationsadgang: Du kan sende et link, som alle kan bruge til at åbne præsentationen. Eller du kan invitere bestemte personer, der skal logge ind på iCloud med deres Apple-id for at åbne præsentationen.
Redigeringstilladelse: Du kan vælge, om andre kan foretage ændringer af præsentationen, eller om de kun kan se den.
iCloud-krav
Hvis du indstiller adgang til, at alle med henvisningen kan åbne din præsentation, har de ikke brug for en iCloud-konto eller et Apple-id for at kunne se eller redigere den delte præsentation.
Hvis du kun inviterer bestemte personer til at samarbejde om din præsentation, skal de være logget ind på iCloud for at kunne se eller redigere præsentationen. Hvis du inviterer personer med en e-mailadresse eller et telefonnummer, der ikke er tilknyttet deres Apple-id, kan disse personer ikke acceptere invitationen, før de føjer e-mailadressen eller telefonnummeret til deres Apple-id. Se Accepter en invitation til at samarbejde.
Minimumsystemkrav
Personer, som du deler med, skal have en af følgende for at se eller redigere en delt præsentation:
En Mac- eller Windows-computer med en understøttet browser.
En Mac med macOS High Sierra 10.14 eller nyere og Keynote 9.2 eller nyere. De skal også være logget ind på iCloud, og iCloud Drive skal være slået til.
En iOS-enhed med iOS 12 eller nyere eller iPadOS og Keynote 5.2 eller nyere. De skal også være logget ind på iCloud, og iCloud Drive skal være slået til.
De brugere, der har en Android-enhed eller en iOS-enhed uden iOS 12 eller nyere eller iPadOS og Keynote 5.2 eller nyere, kan se, men ikke redigere præsentationen.
Bemærk: Hvis din præsentation er gemt i Box i stedet for iCloud, kan du stadig samarbejde ved hjælp af samarbejdsfunktionerne i Box. Se artiklen om brug af iWork med Box fra Apple-support.