Skift tekstens skrift, størrelse eller format i Keynote til iCloud
Du kan ændre skrift, skriftstørrelse, format (f.eks. fed, kursiv, understreget eller gennemstreget) for al tekst, herunder hele afsnit eller bare et par ord eller bogstaver. Du kan også ændre tekstfarven.
Skift tekstens skrift, størrelse, farve eller typografi
Du kan ændre skriften, størrelsen eller farven på enhver tekstmarkering.
Vælg den tekst, du vil ændre.
I indholdsoversigten for formatering til højre skal du foretage dine valg i sektionen Skrift.
Skift afsnitstypografi
De fleste temaer indeholder brugsklare afsnitstypografier med en bestemt skrift, størrelse, farve og andre tekstegenskaber. Man anvender afsnitsformater i tekst for at sikre et ensartet udseende på teksten i præsentationen.
Klik for at placere indsætningsmærket i det afsnit, som du vil anvende typografien på.
Klik på lokalmenuen Afsnitsformat i sektionen Tekst i indholdsoversigten for formatering til højre, og vælg derefter et format.