![](https://help.apple.com/assets/5CDC41FD0946222F0E78755F/5CDCA1E8680CE26E2D7CDB76/da_DK/ef26ec1170933b4adcca7a6b135eaa97.png)
Tilpas justering og mellemrum i Keynote til iCloud
Du kan justere teksten i et tekstfelt eller en figur, så den justeres i forhold til den venstre eller højre kant, centreres, justeres i forhold til både den venstre og højre kant (lige margener) eller justeres lodret.
Du kan også tilpasse mellemrummene mellem linjer og afsnit samt indrykning.
Bemærk: Hvis du vil justere tekst i en tabel, kan du gå til Angiv tekst og tal i tabeller i Keynote til iCloud.
Juster tekst
Gør en af følgende:
Klik for at anbringe indsætningsmærket i det afsnit, du vil justere.
Vælg et eller flere tekstfelter eller en eller flere figurer med tekst.
I sektionen Tekst i indholdsoversigten for formatering til højre skal du klikke på en af knapperne under Justering.
Juster linjeindrykningen
Du kan flytte den venstre margen for en tekstlinje indad eller udad med 0,5 tommer ad gangen.
Klik for at placere indsætningsmærket i starten af linjen, og gør derefter et af følgende:
I sektionen Tekst i indholdsoversigten for formatering til højre skal du klikke på knappen Ryk ind eller Ryk ud.
Du kan også trykke på Tabulatortasten for at rykke ind og Slettetasten for at rykke ud.
Juster afsnitsindrykning
Du kan flytte den venstre margen for et eller flere afsnit indad eller udad med 0,5 tommer ad gangen.
Klik for at anbringe indsætningsmærket i det afsnit, du vil justere, eller vælg flere afsnit.
I sektionen Tekst i indholdsoversigten for formatering til højre skal du klikke på knappen Ryk ind eller Ryk ud.
Juster linjeafstand
Du kan kontrollere, hvor meget afstand, der er mellem tekstlinjer i et bestemt afsnit eller i hele præsentationen.
Klik for at anbringe indsætningsmærket i det afsnit, du vil justere, eller vælg flere afsnit.
I sektionen Tekst i indholdsoversigten for formatering til højre skal du vælge en indstilling under Afstand i lokalmenuen:
Linjer: Afstanden mellem opstreger (dele af bogstaver, som går op til toppen af linjen) og nedstreger (dele af bogstaver som går under linjen) skal være den samme. Afstanden mellem linjer er proportional med skriftstørrelsen.
Mindst: Afstanden mellem linjerne er fast (men linjer overlapper ikke hinanden, hvis teksten bliver stor). Afstanden fra én linje til den næste vil aldrig være mindre end den værdi, du har angivet, men den kan blive større ved større skrifter for at forhindre overlappende tekstlinjer.
Præcis: Værdien angiver den præcise afstand mellem tekstens grundlinjer, hvilket kan resultere i nogen overlapning.
Mellem: Den værdi, du indstiller, forøger afstanden mellem linjer i stedet for at forøge højden på linjerne. I modsætning hertil fordobler dobbelt linjeafstand højden på hver linje.
Klik på pilene ved siden af afstandsfeltet for at indstille afstanden til den valgte mulighed.
Hvis du vil justere afstanden før og efter det valgte afsnit, skal du klikke på pilene Før afsnit og Efter afsnit.
Juster afsnitsafstand
Du kan kontrollere, hvor meget afstand der er før eller efter et eller flere afsnit.
Klik for at anbringe indsætningsmærket i det afsnit, du vil justere, eller vælg flere afsnit.
I sektionen Tekst i indholdsoversigten for formatering til højre skal du klikke på pil op eller pil ned under Afstand eller angive en punktværdi i de tilstødende felter.