Importer medier med Deling i hjemmet i iTunes på Mac
Du kan bruge Deling i hjemmet til at importere emner fra op til fem iTunes-biblioteker på andre computere. Du skal have et Apple-id for at kunne bruge Deling i hjemmet.
Hver gang du henter et emne fra Apple Music eller iTunes Store til en computer på dit delte netværk i hjemmet, kan du få emnet til at blive hentet automatisk til de andre computere på netværket også.
Slå deling i hjemmet til
Følg disse trin på hver computer, der skal inkluderes i dit netværk til deling i hjemmet.
I programmet iTunes på din Mac skal du vælge Arkiv > Deling i hjemmet > Slå deling i hjemmet til.
Skriv dit Apple-id og din adgangskode, og klik derefter på Slå Deling i hjemmet til.
Hvis du ikke har et Apple-id, skal du klikke på “Opret nyt Apple-id” og derefter følge instruktionerne på skærmen.
Importer emner fra andre biblioteker vha. deling i hjemmet
Vigtigt: De computere, du importerer fra, skal være tændt, iTunes være åbent, og Deling i hjemmet skal være slået til.
I programmet iTunes på din Mac skal du vælge et fælles bibliotek på lokalmenuen øverst til venstre.
Klik på lokalmenuen Vis nederst i iTunes-vinduet, og vælg “Emner ikke i mit bibliotek”.
Vælg de emner, der skal importeres, og klik derefter på Importer.
Importer automatisk nye indkøb fra iTunes Store fra en anden computer
I programmet iTunes på din Mac skal du vælge et fælles bibliotek på lokalmenuen øverst til venstre.
Klik på Indstillinger nederst i vinduet.
Vælg de typer indhold, der skal importeres automatisk.
Klik på OK.
Slå deling i hjemmet fra
I programmet iTunes på din Mac skal du vælge Arkiv > Deling i hjemmet > Slå deling i hjemmet fra.
Gentag disse trin på hver enkelt computer.
Hvis der ikke vises en delt computer, når Deling i hjemmet er slået til, skal du slå Deling i hjemmet fra og derefter slå det til igen.
Se Sådan tilføjer du emner for at lære, hvordan du føjer andet indhold til iTunes.