Begræns anstødeligt indhold i iTunes på Mac
Du kan begrænse adgangen til anstødeligt indhold i iTunes Store. Du skal være administrator af computeren for at kunne ændre adgangsindstillinger.
I programmet iTunes på din Mac skal du vælge iTunes > Indstillinger og derefter klikke på Begrænsninger.
Hvis du ikke kan foretage ændringer, skal du klikke på hængelåsen og skrive din administratoradgangskode (eller bruge Touch ID).
Du blokerer for adgang til bestemte iTunes-funktioner ved at vælge et eller flere af afkrydsningsfelterne under Slå fra.
Hvis du vil indstille tilladelser til en butik i et andet land eller område, skal du vælge det på lokalmenuen “Aldersgrænser”.
Vælg et eller flere af afkrydsningsfelterne under Begræns.
Begrænsningerne afhænger af, hvilken butik du bruger. I den amerikanske iTunes Store kan du forhindre alle, der bruger din computer, i at se/høre eksempler på eller købe:
Emner med et Parental Advisory-logo (fra webstedet Recording Industry Association of America)
Film, der ikke har en speciel vurdering (fra Motion Picture Association of America)
Tv-udsendelser, der ikke har en speciel vurdering (fra TV Parental Guidelines Monitoring Board)
Bøger med anstødeligt indhold
Klik på låsen.
Husk at beskytte din adgangskode. Alle, som kender en administratoradgangskode til computeren, kan ændre adgangsindstillinger.