Del iTunes-biblioteker på det lokale netværk på Mac
Op til fem computere på et lokalnetværk kan dele deres iTunes-biblioteker med hinanden. Hvis en fælles computer er tændt, og iTunes er åbent, kan andre på netværket afspille dens fælles emner, men de kan ikke importere fælles emner til deres eget bibliotek.
Hvis du vil importere emner fra iTunes-biblioteker på andre computere på netværket, kan du slå Deling i hjemmet til.
Du kan også dele individuelle sange, album eller spillelister via e-mail eller Beskeder. Du kan også kopiere et link eller en HTML-kode, som åbner emnet i Apple Music eller i en web-afspiller.
Deling er kun beregnet på personlig brug.
Del dit bibliotek med andre computere
I programmet iTunes på din Mac skal du vælge iTunes > Indstillinger og derefter klikke på Deling.
Vælg “Gør mit bibliotek fælles på lokalnetværket”.
Vælg de emner, der skal være fælles.
Hvis brugere skal skrive en adgangskode, før de kan få lov til at se de fælles emner, skal du vælge “Kræver adgangskode” og skrive en adgangskode.
Du kan dele film, links til radiostationer og visse lydarkiver (MP3, Apple Lossless, AIFF, WAV og AAC). Du kan ikke dele QuikTime-lydarkiver eller programmer købt fra Audible.com.
Afspil emner fra et fælles bibliotek
I programmet iTunes på din Mac skal du vælge et fælles bibliotek på lokalmenuen øverst til venstre.
Du afspiller et emne ved at dobbeltklikke på det.
Skift navn på dit fælles iTunes-bibliotek
Hvis du vælger at dele hele biblioteket, vises dets navn på menuen Deling i hjemmet på andre lokale computere, hvis de er indstillet til at søge efter fælles biblioteker. Du kan ændre det navn, som andre ser.
I programmet iTunes på din Mac skal du vælge iTunes > Indstillinger og derefter klikke på Generelt.
Skriv et nyt navn i feltet Biblioteksnavn.
Slå deling fra
I programmet iTunes på din Mac skal du vælge iTunes > Indstillinger og derefter klikke på Deling.
Fravælg “Gør mit bibliotek fælles på lokalnetværket”.
Del et individuelt emne
I programmet iTunes på din Mac skal du vælge Musik på lokalmenuen øverst til venstre.
Find en sang, et album eller en spilleliste i dit bibliotek eller i Apple Music (hvis du abonnerer på Apple Music).
Vælg emnet, og klik derefter på knappen Handlingsmenu .
Vælg Del [emne], og vælg derefter en af følgende muligheder:
E-mail: Med denne mulighed kan du sende et link til en person via e-mail.
Beskeder: Med denne mulighed kan du sende et link til en person via sms.
Kopier link: Det kopierer linket til udklipsholderen. Når du klikker på linket, åbnes musikken i Apple Music.
Kopier indlejret kode: Det kopierer HTML-koden til udklipsholderen. Du kan f.eks. sætte denne kode ind på en webside, og når du klikker på linket, åbnes musikken i en web-afspiller.