Vigtige oplysninger om håndtering af iPad
Rengøring Rengør iPad med det samme, hvis den kommer i kontakt med noget, der kan give pletter eller andre skader, f.eks. jord eller sand, blæk, makeup, sæbe, vaskemidler, syre eller syreholdig mad og hudcreme. Du rengør på følgende måde:
Afmonter alle kabler, og gør derefter et af følgende for at slukke iPad:
Modeller med knappen Hjem: Hold den øverste knap nede, indtil mærket vises, og træk derefter mærket.
Andre modeller: Hold den øverste knap og en af lydstyrkeknapperne nede på samme tid, indtil mærkerne vises, og træk derefter det øverste mærke.
Alle modeller: Gå til Indstillinger > Generelt > Luk ned, og træk derefter mærket.
Brug en blød, let fugtet og fnugfri klud, f.eks. en brilleklud.
Undgå, at der kommer fugt ind i åbninger.
Brug ikke rengøringsprodukter og trykluft.
For- og bagsiden på iPad er fremstillet af glas med fedtafvisende belægning. Denne belægning bliver slidt med tiden ved normal brug. Hvis du bruger rengøringsmidler og groftvævede klude, vil effekten aftage yderligere, og der kan komme ridser i skærmen.
Stik, porte og knapper Tving aldrig et stik ind i en port, og tryk aldrig overdrevet hårdt på en knap, da det kan forårsage skader, der ikke er dækket af garantien. Hvis stikket ikke kan sættes i porten uden besvær, passer de sandsynligvis ikke sammen. Se efter fremmedlegemer, og sørg for, at du bruger det rigtige stik, og hold stikket korrekt i forhold til porten.
Lightning til USB-kabel (modeller med et Lightning-stik) Misfarvning af Lightning-stikket efter regelmæssig brug er normalt. Snavs, støv og fugtige omgivelser kan også forårsage misfarvning. Hvis Lightning-kablet eller -stikket bliver varmt under brug, eller din iPad ikke vil oplade eller synkronisere, skal du afmontere det fra computeren eller strømforsyningen og rengøre Lightning-stikket med en blød og tør, fnugfri klud. Brug ikke væske eller rengøringsprodukter, når du rengør Lightning-stikket.
Lightning til USB-kabel.eller USB-C-opladningskabel (afhængigt af model) Visse brugsmønstre kan øge risikoen for, at kabler flosser eller går i stykker. Som ethvert andet kabel af metal risikerer det medfølgende kabel at blive svagt eller sårbart, hvis det gentagne gange bøjes samme sted. Brug bløde buer i stedet for knæk, når du håndterer kablet. Undersøg regelmæssigt kablet og stikket for at se, om der forekommer sammenfiltring, brud, knæk eller andre skader. Hold op med at bruge kablet, hvis du finder tegn på beskadigelse.
Driftstemperatur iPad er designet til brug ved temperaturer mellem 0º og 35º C og til opbevaring ved temperaturer mellem -20° og 45° C. iPad kan blive beskadiget, og batteritiden kan blive kortere, hvis den opbevares eller bruges uden for disse temperaturgrænser. Undgå at udsætte iPad for pludselige ændringer i temperatur og fugtighed. Når du bruger iPad eller oplader dens batteri, er det normalt, at iPad bliver varm.
Hvis den indre temperatur i iPad overstiger den normale driftstemperatur (f.eks. hvis den efterlades i en varm bil eller udsættes for direkte sol i længere tid), kan der ske følgende for at regulere temperaturen:
iPad holder op med at oplade.
Skærmen bliver utydelig.
En temperaturadvarsel vises på skærmen.
Nogle apps lukker evt.
Vigtigt: Du kan måske ikke bruge iPad, mens temperaturadvarslen vises. Hvis iPad ikke kan regulere den interne temperatur, går den på vågeblus, indtil den er kølet af. Flyt iPad til et koldere sted væk fra direkte sollys, og vent nogle få minutter, før du prøver at bruge iPad igen.
Se Apple-supportartiklen Acceptable driftstemperaturer for iPhone, iPad og iPod touch.