Brug Avanceret databeskyttelse til dine iCloud-data
Som standard sikrer iCloud dine oplysninger ved at kryptere dem under overførsel, opbevare dem i et krypteret format og sikre dine krypteringsnøgler i Apple-datacentre. Derudover bruger mange Apple-tjenester end-to-end-kryptering. Dine oplysninger krypteres vha. nøgler fra dine enheder og adgangskoden til din enhed, som kun du kender.
Du får det højeste niveau af datasikkerhed i skyen, hvis du slår Avanceret databeskyttelse til (kræver iPadOS 16.2 eller en nyere version). Den bruger end-to-end-kryptering på flere datakategorier, f.eks. følgende:
Sikkerhedskopiering af enhed
Sikkerhedskopiering af Beskeder
iCloud Drive
Noter
Fotos
Påmindelser
Bogmærker i Safari
Genveje i Siri
Memoer
Wallet-kort
Med Avanceret databeskyttelse kan dine beskyttede data kun dekrypteres på dine betroede enheder, så dine oplysninger bliver beskyttet selv i tilfælde af databrud i skyen. Ikke engang Apple har adgang til dine oplysninger.
Se Apple-supportartiklen How to turn on Advanced Data Protection for iCloud, hvis du vil have oplysninger om kravene til brug af Avanceret databeskyttelse.
Slå Avanceret databeskyttelse til
Gå til Indstillinger > [dit navn] > iCloud, og tryk på Avanceret databeskyttelse.
Tryk på Slå Avanceret databeskyttelse til.
Hvis du ikke har indstillet en Kontakt til gendannelse eller en Gendannelsesnøgle, skal du trykke på Kontogendannelse, trykke på Indstil kontogendannelse og derefter følge instruktionerne på skærmen.
ADVARSEL: Hvis du bruger Avanceret databeskyttelse, er du ansvarlig for din datagendannelse. Da Apple ikke har de påkrævede nøgler til at gendanne dine data, skal du have en Kontakt til gendannelse eller en Gendannelsesnøgle indstillet i din konto. Du kan bruge disse yderligere gendannelsesmetoder til at få adgang til dine data igen, hvis du nogensinde glemmer din adgangskode eller mister adgangen til din konto.
Hvis du vælger at slå Avanceret databeskyttelse fra senere, vender dine iCloud-data tilbage til standardniveauet af sikkerhed.