Tilføj eller fjern konti i Noter på iPad
I appen Noter kan du bruge flere konti – såsom iCloud, virksomhedsadministreret iCloud, Microsoft Exchange, Google og Yahoo – og opbevare alle dine noter et sted. Dine noter forbliver opdaterede på alle dine enheder, der bruger de samme konti. Du kan også have en På min iPad-konto til noter, som kun skal ligge på denne enhed.
Bemærk: Alle funktioner i Noter, der er beskrevet i denne vejledning, er tilgængelige, når du bruger iCloud og På min iPad-kontoen. Nogle funktioner er ikke tilgængelige, når du bruger andre konti.
Hold dine noter opdateret på alle dine enheder med iCloud
Dine iCloud-noter og de ændringer, du foretager i dem, vises på din iPhone, iPad og Mac, hvor du er logget ind på din Apple-konto.
Gå til Indstillinger
> [dit navn] > iCloud.
Slå Noter til.
Tilføj andre konti
Gå til Indstillinger
> Apps > Noter.
Tryk på konti til Noter og derefter på Tilføj konto.
Gør et af følgende:
Vælg en kontoudbyder, og skriv derefter dine kontooplysninger.
Hvis din kontoudbyder ikke er på listen, skal du trykke på Anden, trykke på Tilføj mailkonto, indtaste dine e-mailkontooplysninger og derefter slå Noter til for den pågældende konto.
Indstil en På min iPad-konto
Noter på denne konto vises kun på din iPad, og de inkluderes i dine iPad-sikkerhedskopier til iCloud.
Gå til Indstillinger
> Apps > Noter.
Slå ”På min iPad”-konto til.
Fjern en konto
Når du fjerner eller sletter en konto, vises noterne i den pågældende konto ikke længere på din iPad. Noterne forbliver på din internetkonto (f.eks. iCloud.com eller Google) og på alle andre enheder, du allerede har konfigureret.
Gå til Indstillinger
> Apps > Noter.
Tryk på Konti til Noter, og tryk derefter på den konto, du vil fjerne.
Gør et af følgende:
Hold op med at bruge Noter i kontoen: Slå Noter fra.
Du kan fortsætte med at bruge kontoen til andre tjenester som f.eks. Mail.
Hold op med at bruge alle tjenester i kontoen: Tryk på Log ud (for en iCloud-konto) eller Slet konto (for alle andre konti).
Hvis du ikke kan se Log ud eller Slet konto, kan din konto være administreret af din organisation. Kontakt en administrator for at vide, hvordan du fjerner den.