Rediger indstillingerne til Mail på iPad
Du kan tilpasse dine præferencer til appen Mail i Indstillinger. Tilpas din e-mailsignatur, marker adresser uden for bestemte domæner m.m.
![Skærmen Tilføj konto med muligheder for at vælge kontotype til e-mail, der viser iCloud, Microsoft Exchange, Google, Yahoo, AOL og Anden e-mailkonto.](https://help.apple.com/assets/67104D22F226C776D000105C/67104D286F23797D0F06FC1D/da_DK/440e029284dc0ffbde075cd0914fae06.png)
Tilpas indstillingerne til Mail
Gå til Indstillinger
> Apps > Mail.
Juster en af følgende indstillinger:
Postkonti: Tilføj og fjern e-mailkonti.
Siri: Tillad, at Siri kan vise forslag på tværs af andre apps ud fra den måde, du bruger Mail på.
Søg: Tillad, at forslag og indhold fra Mail vises i Søg og widgets.
Standardapp til e-mails: Vælg e-mailappen til nye e-mails, du laver udkast til uden for en bestemt app, f.eks. e-mails, du opretter vha. Siri.
Visning af beskeder: Skift indstillinger til visningen af beskeder som f.eks. visning af Til/Cc, valg af længden på eksempler på e-mail og tilpasning af indstillinger til skub.
Beskeder: Slå Beskyttelse af anonymitet, Spørg før sletning og Forslag til opfølgning til.
Visning af tråde: Slå Organiser efter tråd til for at gruppere e-mails i en samtale i din visning af beskeder. Tilpas andre indstillinger for, hvordan tråde skal vises, og ignorering af tråde.
Nye beskeder: Tilpas indstillinger til at skrive e-mails som f.eks. at inkludere bilag i svar, vise linkeksempler m.m.
Tid til at fortryde afsendelse: Indstil en periode på op til 30 sekunder for at give dig mulighed for at fortryde afsendelse af en besked.
Tilpas din e-mailsignatur
Du kan tilpasse den e-mailsignatur, der automatisk vises nederst i hver besked, du sender.
Gå til Indstillinger
> Apps > Mail.
Tryk på Signatur (under Ny besked)
Tryk i tekstfeltet, og rediger derefter din signatur.
Du kan kun bruge tekst i dine signaturer i Mail.
Tip: Hvis du har mere end en e-mailkonto, skal du trykke på Pr. konto for at indstille forskellige signaturer til kontiene.
Marker adresser uden for visse domæner
Når du adresserer en e-mailbesked til en modtager, som ikke befinder sig i din organisations domæne, kan du få modtagerens navn vist med rødt for at advare dig.
Gå til Indstillinger
> Apps > Mail.
Tryk på Marker adresser (under Ny besked).
Skriv de domæner, der findes i din organisation – dem der ikke skal markeres med rødt.
Du kan indtaste flere domæner adskilt af kommaer (for eksempel “apple.com, example.org”).
Navnene på modtagere i domæner uden for din organisation vises med rødt, både når du sender dem en e-mail, og når du modtager en e-mail fra dem.
Tilpas værktøjslinjen i Mail
Du kan vælge, hvilke knapper der skal være synlige øverst i appen Mail, så du har nem adgang til de handlinger, du bruger mest.
Gå til appen Mail
på din iPad.
Tryk på
, og tryk derefter på Indstil værktøjslinje.
Træk knapper for at tilføje dem på værktøjslinjen eller fjerne dem fra værktøjslinjen.