Tilføj lydeffekter i iMovie på Mac
iMovie indeholder lydeffekter, som du kan anvende på klip for at forbedre lyden i dine film.
Føj en lydeffekt til et klip
Vælg et lydklip (eller et videoklip med lyd) i browseren eller på tidslinjen i iMovie på din Mac.
Du viser effektmulighederne ved at klikke på knappen Video- og lydeffekter.
Klik på knappen Lydeffekt, og klik derefter på den lydeffekt, du vil anvende på klippet.
Du fjerner en lydeffekt ved at vælge det klip eller udsnit, der indeholder effekten, klikke på knappen Lydeffekt og derefter klikke på Ingen.
Sænk lydstyrken på andre klip, der afspilles samtidig
Hvis der afspilles baggrundslyd eller andre klip med lyd samtidig med et klip, som du vil høre i forgrunden, kan du automatisk sænke lydstyrken på de andre klip, så de ikke konkurrerer med det klip, du vil høre.
Hvis du f.eks. optager en sektion med kommentarlyd, kan du få iMovie til at sænke lydstyrken på baggrundsmusik og andre klip, mens klippet med kommentaren afspilles.
I iMovie på din Mac skal du vælge et klip, hvis lyd du vil høre i forgrunden, på tidslinjen.
Du viser lydstyrkeindstillingerne ved at klikke på knappen Lydstyrke.
Vælg afkrydsningsfeltet “Nedsæt lydstyrke i andre klip”.
Lydstyrken sænkes på de klip, der ikke er valgt.
Træk mærket for at indstille lydstyrken på andre klip i forhold til lydstyrken på det valgte klip.