Importer projekter, der er oprettet på iPhone eller iPad, til iMovie på Mac
Du kan importere et projekt, der er blevet delt fra iMovie til iOS eller iPadOS. Efter du har importeret det delte projekt, kan du redigere det på samme måde som alle andre projekter. Du kan finde flere oplysninger i Brugerhåndbog til iMovie til iPhone eller Brugerhåndbog til iMovie til iPad.
Bemærk: Hvis du importerer et projekt, der indeholder HDR-medier (high-dynamic-range), bliver det automatisk tonetildelt til SDR (standard dynamic range). Tonetildelingen ændrer det brede udsnit af lysstyrkeværdier i HDR-billeder til et mere begrænset udsnit af lysstyrkeværdier, der kan vises på SDR-skærme. Tonetildeling påvirker kun HDR-klip i projektet – ikke kildemedierne i dit bibliotek.
Vælg Arkiv > Importer iMovie iOS-projekter i iMovie på din Mac.
Naviger til det sted, hvor du placerede det projekt, du delte fra iMovie til iOS eller iPadOS, og vælg projektet.
Hvis mere end et bibliotek er åbent i iMovie, skal du klikke på lokalmenuen Bibliotek nederst i vinduet og vælge det bibliotek, du vil importere projektet til.
Klik på Importer.
I den viste dialog kan du se status for importen. Du annullerer importen ved at klikke på knappen Annuller .
Bemærk: Hvis du importerer et projekt, der bruger et Magic Movie-tema eller et storyboardtema, som ikke fulgte med iMovie på din Mac, bruger det importerede projekt standardfilmtemaet til iMovie på Mac.
Bemærk: Hvis du bruger den nyeste version af iMovie på iPhone eller iPad, får du muligvis en fejlmeddelelse om, at projektet ikke kan importeres.