
Kendskab til faserne i gennemtvingelse af Apple-softwareopdatering
Gennemtvingelse af softwareopdateringer via enhedsadministration omfatter fem hovedkomponenter:
Tjenesten til enhedsadministration
Enheden
Brugeren
Apple Software Lookup Service
Apple Software Update Catalog
Fase 1
Tjenesten til enhedsadministration søger regelmæssigt efter nye versioner via Apple Software Lookup Service. Hvis tjenesten finder en, anvender den nøglen SupportedDevices
fra kataloget og sammenligner den med sin liste over administrerede enheder for at afgøre, hvilke enheder versionen kan anvendes på.
Tjenesten til enhedsadministration bør også abonnere på statusrapporterne softwareupdate.*
og device.operating-system.*
for at hente opdateringer automatisk, når nogen af disse værdier ændres.

Fase 2
Tjenesten til enhedsadministration opretter en com.apple.configuration.softwareupdate.enforcement.specific
-deklaration med den version, tjenesten har fundet, og definerer TargetLocalDateTime
og eventuelt også DetailsURL
i henhold til organisationens krav. Tjenesten til enhedsadministration sender derefter en push-notifikation til enheden for at udløse synkroniseringen af deklarationerne. Du kan få flere oplysninger i Integrating Declarative Management på Apple Developer-webstedet.

Fase 3
Når deklarationen bliver aktiv på en enhed, kontakter operativsystemet Apple Software Update Catalog for at hente URL-adressen til overførslen og begynder derefter at hente opdateringen, hvis den opfylder kravene. Enheden viser derefter brugeren en notifikation og returnerer følgende til tjenesten til enhedsadministration:
1. softwareupdate.install-state
-værdien “waiting”, som betyder, at processen med at anmode om opdatering er startet.
2. softwareupdate.install-state
-værdien “downloading”, som betyder, at opdateringen er ved at blive hentet af enheden.
Hvis en tjeneste til indlæsning af indhold i buffer er tilgængelig for enheden, vil den forsøge at hente softwareopdateringen fra indholdsbufferen.
Når opdateringen er hentet, gør enheden den klar til installering. Når denne proces er færdig, sender operativsystemet softwareupdate.install-state
-værdien prepared
til tjenesten til enhedsadministration.

Fase 4
Enheden angiver notifikationsperioden. Afhængigt af hvornår installationen skal finde sted, kan teksten og mulighederne i notifikationen være forskellig.

Fase 5
Hvis brugeren ikke installerer opdateringen inden fristen for gennemtvingelse, starter enheden installeringen og sender softwareupdate.install-state
-værdien installing
til tjenesten til enhedsadministration. Før installeringen begynder på en Mac med Apple Silicon, kontakter computeren tjenesten til enhedsadministration for at hente det relevante Bootstrap Token (hvis det er tilgængeligt).
Hvis opdateringen lykkes, vil enheden genstarte. Hvis opdateringen mislykkes, sendes en softwareupdate.install-state
-værdi for ”mislykket”
. I begge tilfælde sender enheden en softwareupdate.failure-reason
-statusrapport tilbage. Hvis opdateringen lykkedes, har count-nøglen en værdi på 0
.

Fase 6
Enheden sender derefter nedenstående oplysninger til tjenesten til enhedsadministration. Afhængigt af opdateringen er der muligvis nogle objekter, som ikke har returværdier.
StatusDeviceOperatingSystemVersion: En statusrapport over enhedens operativsystemversion.
StatusDeviceOperatingSystemBuildVersion: En statusrapport over enhedens build-id for software.
StatusDeviceOperatingSystemSupplementalBuildVersion: En statusrapport over enhedens operativsystemversion og build-id for hurtige sikkerhedsopdateringer.
StatusDeviceOperatingSystemSupplementalExtraVersion: En statusrapport over operativsystemversionens id for hurtige sikkerhedsopdateringer på enheden.

Fase 7
Tjenesten til enhedsadministration ophæver tildelingen af deklarationen på enheden og sender en push-notifikation til den om at starte synkroniseringen. Når synkroniseringen er færdig, fjerner enheden deklarationen.
