
Introduktion til distribution af indhold til Apple-enheder
Den mest skalerbare måde at distribuere apps og bøger på er ved at købe dem i stort antal gennem sektionen Apps og bøger i Apple School Manager eller Apple Business Manager. Apple School Manager eller Apple Business Manager og din tjeneste til enhedsadministration arbejder derefter sammen, så du kan tildele apps trådløst til dine enheder eller brugere, også selvom App Store er slået fra. Alle apps i App Store og de fleste bøger i Apple Books – både de gratis og dem, der skal betales for – kan købes eller hentes. Din organisation ejer derefter disse apps. Brugeren ejer de alle distribuerede bøger.

Apps, der er købt i stort antal, kan også tildeles, tilbagekaldes og tildeles igen til brugere, der bruger en personlig Apple-konto, i alle de lande og områder, hvor udvikleren har gjort appen tilgængelig. Administrerede Apple-konti hører altid til samme land som den virksomhed, din Apple School Manager eller Apple Business Manager er registreret hos. Apps kan også tildeles en enhed uanset enhedens lokalitet. Dermed har din organisation mulighed for at distribuere til flere lande. Udviklere kan gøre deres apps tilgængelige i flere lande via App Store-standardprocessen til publicering i App Store Connect. Derfor skal køb foretages i et land, hvor mængdekøb er muligt i Apple School Manager eller Apple Business Manager. Du kan få flere oplysninger i Apple-supportartiklen Tilgængelighed af Apples programmer og betalingsmetoder for uddannelsesinstitutioner og virksomheder.
Bemærk: Køb i apps og abonnementer er ikke kompatible med mængdekøb, administrerede apps eller administrerede Apple-konti. Udviklere kan tilbyde en særskilt version af deres apps med alle funktioner (kaldes sommetider en speciel app) til uddannelses- eller virksomhedskunder, der har brug for at implementere apps i stor skala.
Placering af apps i et isoleret miljø i iOS, iPadOS og visionOS
Alle apps fra tredjeparter placeres i et isoleret miljø (“sandbox”), så de forhindres i at få adgang til arkiver, der er gemt af andre apps, og i at foretage ændringer af enheden. Placering i et isoleret miljø har til formål at forhindre apps i at indhente og ændre oplysninger, der er gemt af andre apps. Hver app har sin egen hjemmemappe, og den mappe tildeles tilfældigt, når appen installeres. Hvis en app fra en tredjepart har behov for at få adgang til andre oplysninger end sine egne, gør den det udelukkende ved hjælp af tjenester i iOS, iPadOS og visionOS.
Systemarkiver og systemressourcer er også afskærmet fra brugernes apps. De fleste systemarkiver og -ressourcer i iOS, iPadOS og visionOS afvikles som brugeren “mobile”, der ikke har nogen særlige tilladelser – ligesom alle tredjepartsapps. Hele partitionen til operativsystemet er aktiveret som skrivebeskyttet. Unødvendige værktøjer, f.eks. tjenester til ekstern login, indgår ikke i systemsoftwaren, og API'er tillader ikke, at apps eskalerer deres egne tilladelser for at ændre andre apps eller selve operativsystemet.
Du kan få flere oplysninger i Sikkerhed under afvikling af apps i iOS og iPadOS i Sikkerhed på Apples platforme.
Installer apps vha. en tjeneste til enhedsadministration
Udviklere af tjenester til enhedsadministration bruger den deklarationsbaserede appkonfiguration på iPhone, iPad, Mac og Apple Vision Pro eller en kommando til at installere apps på Apple-enheder. Når de installerer eller geninstallerer apps, der er udviklet af Apple, skal udviklerne bruge appens pakke-id og ikke iTunes Store-id’et.
Apps fra tredjeparter kan stadig installeres vha. iTunes Store-id’et.
Du kan se en liste over pakke-id’er til Apple-apps her:
Beslut, hvilke apptyper der skal distribueres
Inden du distribuerer apps, skal du beslutte, hvilke typer apps du vil distribuere i din organisation. Du kan installere flere typer apps.
App Store-apps: Apps, som du installerer fra App Store vha. Apple School Manager eller Apple Business Manager eller via en tjeneste til enhedsadministration, kaldes administrerede apps. De indeholder ofte fortrolige oplysninger, og du har større kontrol over dem end over apps, som brugeren henter. Du kan få flere oplysninger i Distribuer administrerede apps.
Specielle apps: Med Apple School Manager eller Apple Business Manager kan du endda købe specielle apps, der er tilpasset organisationens behov. Disse apps, som er bygget af tredjepartsudviklere, distribueres til dig privat. Du kan se dem ved at slå Specielle apps til i Apple School Manager eller Apple Business Manager. Der er flere oplysninger i Distribuer specielle apps.
Apps ikke på liste: Du kan bruge Apps ikke på liste til at distribuere organisationsspecifikke apps. Hvis din organisation f.eks. har en app, der er udviklet til administrativt personale, lærere, andre medarbejdere eller underleverandører, kan du udgive den i App Store og bruge en direkte URL-adresse til at hente appen. Disse apps vises ikke i nogen kategorier i App Store, under Populære, i søgeresultater eller på andre lister med apps. Apps ikke på liste betragtes som skjulte, men ikke private, og der kan kun fås adgang til dem med det direkte link. Der er flere oplysninger i Distribuer apps ikke på liste.
Organisationens interne apps: Organisationens interne apps distribueres til enheder, ikke til brugere. De kræver egen hosting og administration af klargøringsprofiler og distributionscertifikater. Der er flere oplysninger i Distribuer organisationens interne apps.
Administrerede apptyper, måden, de købes på, m.m. er vist nedenfor.
Apptyper | Indkøber | Målgruppe | Brugertilpasning | Distribution via App Store | Gennemgang af apps |
|---|---|---|---|---|---|
App Store-apps | Slutbruger eller organisation | Almenheden | Alle får samme app. | ||
Specielle apps | Organisation | Erhverv, uddannelse eller internt | |||
Apps ikke på liste | Slutbruger eller organisation | Begrænset intern eller ekstern målgruppe | Alle får samme app. | ||
Organisationens interne apps | Egen organisation | Egen organisation |
Bemærk: Du kan også installere apps på iPhone og iPad, der er sluttet til en Mac via USB (eller Apple TV-enheder, der har dannet par via Bonjour), med Apple Configurator. Du kan få flere oplysninger i Konfigurer enheder med Apple Configurator til Mac.
Tildel apps og bøger
Der kan tildeles bestemte apps til enheder eller brugere. Bøger kan kun tildeles til brugere.
Appens eller bogens type | Kan tildeles iPhone, iPad, Mac og Apple Vision Pro | Kan tildeles til brugere med en administreret Apple-konto eller en personlig Apple-konto | |||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Gratis eller købte apps i App Store købt gennem Apple School Manager eller Apple Business Manager | |||||||||||
Gratis eller købte bøger i Books Store købt gennem Apple School Manager eller Apple Business Manager | |||||||||||
Specielle apps | |||||||||||
Apps ikke på liste | |||||||||||

