Forbered brug af eSIM med Apple-enheder
Aktivering via en mobilforbindelse kræver enten et SIM-kort eller eSIM fra operatøren. eSIM foretrækkes af flere årsager, men din lokale operatør understøtter det måske ikke i det omfang, din organisation har behov for. I valget af operatør skal indgå dækningen for de steder, hvor brugerne bor og går i skole, samt alle placeringer, hvor enhederne konfigureres første gang.
eSIM-understøttelse
På en iPhone med iOS 16 eller nyere kan eSIMs installeres automatisk under enhedsindstilling. Din operatør skal understøtte eSIM Carrier Activation. Hvis det er tilfældet, skal MDM ikke bruges til at installere eSIM under den første enhedsindstilling.
eSIM kan også installeres automatisk på en iPhone (med iOS 16 eller nyere versioner) eller iPad (med iPadOS 16.1 eller nyere versioner), som bruger automatisk tilmelding af enhed. Processen anvender Apple School Manager, Apple Business Manager eller Apple Business Essentials. Din operatør skal også i dette tilfælde understøtte eSIM Carrier Activation.
iPhone- og iPad-model | eSIM-understøttelse | Automatisk eSIM-installation | nano-SIM-understøttelse | ||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Alle iPhone 16-modeller (uden for USA) Alle iPhone 15-modeller (uden for USA) Alle iPhone 14-modeller (uden for USA) | Dobbelt eSIM | ||||||||||
Alle iPhone 16-modeller (kun USA) Alle iPhone 15-modeller (kun USA) Alle iPhone 14-modeller (kun USA) | Dobbelt eSIM | ||||||||||
Alle iPhone 13-modeller iPhone SE (3. generation) | Dobbelt eSIM | ||||||||||
Alle iPhone 12-modeller | Enkelt eSIM | ||||||||||
iPhone SE (2. generation) Alle iPhone 11-modeller Alle iPhone X-modeller | Enkelt eSIM | ||||||||||
13" og 11" iPad Pro-modeller (M4) 13" og 11" iPad Air-modeller (M2) | Enkelt eSIM | ||||||||||
11" og 12,9" iPad Pro (3. generation) og nyere modeller iPad mini (5. generation) og nyere modeller iPad Air (3. generation) og nyere modeller iPad (7. generation) og nyere modeller | Enkelt eSIM |
eSIM-sikkerhedsfordele
eSIM er ekstremt sikkert og kan modstå modificering. De kan ikke klones eller ændres, og de er kun beregnet til at fungere på en bestemt enhed. GSMA eSIM-specifikationen SGP.21 er designet, så den begrænser eSIM-profiler i at blive eksporteret fra én eUICC til en anden.
Med et fysisk SIM-kort kan nogen hurtigt stjæle en brugers SIM-kort (som indeholder brugerens telefonnummer). Det muliggør sms-kommunikation med det pågældende nummer, f.eks. modtagelse af engangskoder eller pinkoder. Med eSIM er dette ikke muligt.
Hvis du vil forhindre, at yderligere servicelinjer føjes til en brugers iPhone, kan du bruge MDM og AllowESIMModification
-begrænsningen for at forhindre tilføjelse eller fjernelse af eSIM.
Alle iPhone 14-modeller og nyere, der sælges i USA, og alle iPad Pro (M4)- og iPad Air (M2)-modeller er kun med eSIM. Det tilføjer et lag af beskyttelse, fordi eSIM ikke kan fjernes eller udskiftes manuelt. Hvis iPhone- eller iPad-enheden bliver væk eller bliver stjålet, vil det være meget sværere at aktivere dem på et andet nummer.
Valg af operatør
Alle iPhone-enheder og visse iPad-enheder har mobildækning. For at udnytte dækningen bedst muligt ved planlægning af implementering skal du sikre, at du har den rette operatør til dit behov.
Eftersom eSIM er softwarebaseret, giver det langt større fleksibilitet i implementeringen, og det er også lettere at beskytte. Administratorer kan foretage fjerninstallering af eSIM og begrænse brugernes mulighed for at fjerne eSIM fra deres enheder. Hvis der er behov for at skifte mobiloperatør til enhederne, efter at de er implementeret til brugerne, kan du gøre det med en MDM-kommando (administration af mobile enheder), uden at brugerne skal foretage sig noget. Der er også andre fordele forbundet med at bruge eSIM. Hvis det er tilladt, kan brugeren f.eks. også tillade brug af den forrige eSIM under Indstillinger > Mobilnetværk.
Spørg om følgende, inden operatøren vælges:
Hvor lang tid skal der bruges på at oprette eSIM-kortene og gøre dem klar til tildeling til understøttede iPhone- og iPad-enheder, efter at en aftale er underskrevet?
Understøtter din operatør eSIM Carrier Activation til automatisering af eSIM-installation?
Tillader din operatør, at brugere overfører eSIM mellem iPhone- og iPad-enheder?
Hvad er URL-adressen på din operatørs eSIM-server (kaldes en SM-DP+ server)?
Sørg for, at adgang til operatørens eSIM-server er tilgængelig via firewalls.
Brug værtsnavnet på operatørens eSIM-server ved installation af eSIM vha. MDM.
Kan operatøren mht. mobildækning og kapacitet levere en undersøgelse af de mobilmaster, der er tæt på de steder, hvor enhederne vil blive klargjort, og hvor der måske vil foregå fjernundervisning?
Bemærk: Fordi operatører muligvis skal være særligt opmærksomme på det antal enheder, der står i kø til eSIM-klargøring, anmoder de ofte om at få besked om udførelse af automatisk klargøring.