Overhold lovgivningen om beskyttelse af personoplysninger
Når du implementerer enheder, tjenester og apps til undervisning, skal du overholde gældende love og bestemmelser om databeskyttelse. Herunder Persondataforordningen i EU (GDPR) eller Family Educational Rights and Privacy Act (FERPA) og Children’s Online Privacy Protection Act (COPPA) i USA.
Skoler kan bruge Apples funktioner og tjenester til undervisning, så længe de overholder de krav, der er fastsat i COPPA og FERPA i USA og andre gældende love om beskyttelse af personoplysninger i de retskredse, hvor Apple School Manager er tilgængelig.
Sikkerhed og anonymitet er fundamental for al hardware og software og alle tjenester designet af Apple. Apples integrerede tilgang gør, at sikkerhed og anonymitet er indbygget i alle aspekter af brugeroplevelsen. Denne tilgang tager hensyn til alle brugeres sikkerhed og anonymitet, og det gælder også personer i et undervisningsmiljø såsom lærere, andet personale og elever.
Apple School Manager
Apple School Manager er udviklet med henblik på at beskytte elevernes anonymitet og data. Når du bruger Apple School Manager til at give eleverne adgang til tjenester, fungerer Apple som databehandler på dine vegne. Ejerskab og kontrol over elevdata ligger fortsat hos skolen. Apple vil kun modtage og behandle elevdata på dine vegne og efter dine anvisninger.
Administrerede Apple-id'er
Du kan indstille konti med administrerede Apple-id’er og klasselister i Apple School Manager, hvor du kun importerer minimale mængder data, f.eks. elevernes navne og tilmeldte fag. Andre elevoplysninger, der findes i dit SIS, importeres ikke, medmindre du specifikt vælger at gøre det.
Administrerede Apple-id’er har begrænsninger for køb og kommunikation for at beskytte elevernes anonymitet. Individuelle køb i App Store, Apple Books, iTunes Store og Apple Music er automatisk slået fra samt andre Apple-tjenester, f.eks. HomeKit-tilsluttede enheder, Apple Pay og iCloud-nøglering. Skolen ejer og kontrollerer elevoplysningerne og kan vælge at slå tjenester, bl.a. iMessage, FaceTime og registrering af elevernes fremskridt, til og fra i appen Skolearbejde.
Du kan få flere oplysninger under Adgang til tjenester med administrerede Apple-id'er og Funktioner til administrerede Apple-id'er til elever og lærere i brugerhåndbogen til Apple School Manager.
Standarder for anonymitet, der understøttes af Apple
Apple opretholder certificeringer i overensstemmelse med standarderne ISO 27001 og ISO 27018 for implementering af et system, der håndterer informationssikkerhed og beskytter personfølsomme oplysninger i offentligt tilgængelige cloud-systemer. Vi overholder også kravene i EU-persondataforordningen (GDPR). Desuden har Apple underskrevet Student Privacy Pledge, en erklæring om beskyttelse af anonymitet for elever og studerende i USA, som yderligere understreger vores indsats for at beskytte de oplysninger om elever, forældre og lærere, der deles på vores skoler. Apples ISMS-system (Information Security Management System), som opretholdes i henhold til principperne i ISO 27001 og ISO 27018, udnytter andre vigtige frameworks inden for branchen.