Afstem indhold med læringsmål
Fremtidens læring er forbunden, samarbejdsorienteret, kreativ og personlig. Her spiller teknologi en vigtig rolle for at åbne muligheder for fantastisk læring, der er relevant for elevernes liv og for verden omkring dem.
Samarbejd om at sikre, at pensum, Apple-programmer, apps og bøger er afstemt med de mål, du har opstillet for læringsmiljøet. Brug pålidelige ressourcer, f.eks. Common Sense Media, for at få kuraterede anbefalinger, bedømmelser og vurderinger mht. værktøjers anonymitet.
Du kan få flere oplysninger i videoen Planning Your Content Needs.
Giv adgang til et katalog med særligt udvalgte apps
Hvis din MDM-løsning omfatter en selvbetjeningsportal, kan du give elever og lærere lov til at installere yderligere apps og bøger fra et udvalg, skolen har godkendt på forhånd. På den måde vil det indhold, du giver adgang til, svare til læseplanens mål samt skolens standarder for sikkerhed og anonymitet.
Overvej, om et medlem af ledelsesteamet til implementeringen skal have ansvaret for at udvælge og distribuere apps og bøger. Tildel denne person rollen som indholdsansvarlig, så vedkommende kan købe indhold på skolens vegne. Der findes lignende roller og privilegier i mange MDM-løsninger, så lærere kan udarbejde personlige selvbetjeningsløsninger for de enkelte klassetrin og områder med indhold.
Fastlæg en proces for anmodninger om apps og bøger
Lærere er konstant på udkig efter nye apps og bøger, der kan gøre indholdet levende. Da køb i App Store og boghandlen er slået fra for administrerede Apple-id’er, er det vigtigt at fastlægge en proces for anmodninger om indhold. Selvom nogle MDM-løsninger allerede har denne form for arbejdsgang indbygget i deres selvbetjeningsapps, kan du oprette en for skolen via en enkel formular. Læring er en dynamisk og foranderlig proces – og derfor bør du sørge for, at den fastlagte proces er hurtig og effektiv, så elever og lærere hurtigt kan få adgang til indholdet.