
Opret administrerede Apple-id'er i Apple School Manager
I Apple School Manager kan du oprette administrerede Apple-id'er til brugerkonti.
Administrerede Apple-id'er, roller og adgangskoder
Når du opretter konti, tildeler du hver konto en rolle, der definerer kontoens privilegier. Hvis du importerer fra SIS (Student Information System), tildeler den person, der foretager importen, automatisk roller.
Du kan definere adgangskodepolitikker for hver konto, og det er nemmest at tildele dem pr. rolle. Konti med rollen studerende kan have enklere koder med 4 eller 6 cifre. Konti med alle andre roller skal have stærke adgangskoder med mindst 8 tegn. se Rolleprivilegier.
Kompleksitet af adgangskode for administreret Apple-id
Når du tilføjer brugere i Apple School Manager, indstiller du kompleksitet af adgangskode for denne bruger. Niveauet af kompleksitet afgør, hvilken låst skærm, der vises, når en bruger logger ind med en Dele-iPad. En adgangskode med 4 eller 6 cifre viser kun cifre på skærmen. En kompleks adgangskode viser hele tastaturet. Når en bruger logger ind med sit administrerede Apple-id og sin oprindelige adgangskode, bliver vedkommende bedt om at ændre adgangskoden ifølge det niveau af kompleksitet, som du oprindeligt har indstillet i Apple School Manager.
Hvis du føjer Profile Manager som en af dine MDM-servere (Mobile Device Management) til Apple School Manager, kan du flette alle brugere i Apple School Manager med Profile Manager. Når du gør det, vises disse brugere i Profile Manager-brugerlisten. Når de vises, kan du se adgangskodetypen til deres administrerede Apple-id i fanen Om, se Merge Apple School Manager accounts (Flet Apple School Manager-konti).
Vigtigt: Hvis du indstiller reglerne for den låste skærm til en adgangskode med 4 eller 6 cifre, og Apple School Manager-indstillingen for brugeren er indstillet til en kompleks adgangskode, skal brugeren manuelt indtaste sit administrerede Apple-id og sin adgangskode.
Inspektion af administrerede Apple-id'er
Organisationer kan sikre, at juridiske krav og love om beskyttelse af personlige oplysninger overholdes ved at inspicere deres administrerede Apple-id. Konti med rollerne administrator, leder, ansvarlig og underviser kan tildeles inspektionsprivilegier for bestemte konti. Personer med inspektionsrettigheder kan nøjes med kun at overvåge konti, som er på et lavere niveau end dem selv i skolens hierarki. Undervisere kan f.eks. overvåge studerende, og administratorer kan kontrollere ledere, ansvarlige, undervisere og studerende.
Hvis en konto skal kunne inspiceres, skal en godkendt bruger oprette særlige inspektions-legitimationsoplysninger i Apple School Manager for et bestemt administreret Apple-id. Disse loginoplysninger kan kun bruges til at få adgang til det pågældende administrerede Apple-id, og oplysningerne udløber efter syv dage. I dette tidsrum kan personen med inspektionsrettigheder tilgå det af brugerens indhold, som er gemt i iCloud Drive eller i CloudKit-aktiverede apps. Alle anmodninger om adgang registreres i Apple School Manager. Logarkiver viser navnet på personen med inspektionsprivilegier, det pågældende administrerede Apple-id, tidspunktet for anmodningen, og om inspektionen er udført. Alle brugere med inspektionsprivilegier kan søge i disse logarkiver, hvilket er med til at forebygge misbrug af inspektioner.
Opret nye administrerede Apple-id'er med bekræftede domænenavne
I Apple School Manager
skal du logge ind med en konto, der har rollen som administrator, lokalitetsansvarlig eller personansvarlig.
Klik på Konti i indholdsoversigten, og søg så efter en konto i feltet Søg. Se Sådan søger du.
Vælg brugerne på listen.
Klik på Rediger i rækken Konto, og klik derefter på knappen Tilføj for at vælge, hvad det administrerede Apple-id skal starte med.
Du kan også indtaste tekst eller tegn, f.eks. et punktum, i feltet.
Vælg et domæne fra listen, og klik derefter på Fortsæt.
Klik på Luk, eller vent til aktiviteten er gennemført, og klik derefter på OK.
Opret nye administrerede Apple-id'er fra SIS- eller SFTP-konti
I Apple School Manager
skal du logge ind med en konto, der har rollen som administrator, lokalitetsansvarlig eller personansvarlig.
Klik på Indstillinger nederst i indholdsoversigten, klik på Datakilde
under Indstillinger for organisationen, og klik derefter på Opret forbindelse ud for SIS/SFTP.
Klik på
ud for Opret konti og klasser, og gør derefter et af følgende:
Klik på Skift indstillinger i rækken Studerende for at vælge, hvad det administrerede Apple-id skal starte med.
Klik på Skift indstillinger i rækken Underviser for at vælge, hvad det administrerede Apple-id skal starte med.
Du kan også indtaste tekst eller tegn, f.eks. et punktum, i feltet.
Klik på Gem.