Konfigurer lokaliteter i Apple School Manager
Når du tilmelder dig Apple School Manager, oprettes den første lokalitet automatisk (kaldes den primære lokalitet), og den afspejler navnet på din organisation. Du kan tilføje flere lokaliteter og redigere oplysningerne om dem, efterhånden som du udvider brugen til andre skoler. Yderligere lokaliteter kan afspejle fysiske lokaliteter eller organisationsenheder. Apps og bøger kan derefter knyttes til specifikke lokaliteter. Brugerroller som indholdsansvarlig, leder, personale, underviser og studerende kan tildeles til lokaliteter.
Der er tre roller, der har privilegier til at administrere lokaliteter: administrator (rollen med de fleste privilegier), lokalitetsansvarlig eller personansvarlig.
Søg efter og få vist lokalitetsoplysninger
I nogle tilfælde, f.eks. når du integrerer med Student information System (SIS) eller uploader arkiver, vil du kunne se forbindelser, som kun du har oprettet.
I Apple School Manager skal du logge ind med en bruger, der har rollen som administrator, lokalitetsansvarlig eller personansvarlig.
Vælg Lokaliteter i indholdsoversigten, og vælg eller søg så efter en lokalitet i søgefeltet. Se Sådan søger du.
Vælg lokaliteten, og få vist grundlæggende oplysninger om lokaliteten, herunder standard adgangskodepolitikken for dine brugere.
I nogle tilfælde kan du se de forbindelser, som kun du har oprettet.
Vælg dit navn nederst i indholdsoversigten, og vælg derefter Indstillinger for at se yderligere oplysninger om denne organisation – f.eks. de SIS-systemer (Student Information Systems), du er integreret med, den SFTP-protokol (Secure File Transfer Protocol), du har konfigureret, konfigurationen af det administrerede Apple-id for dine brugere og meget mere.
Rediger adgangskodepolitikken for lokalitetsoplysningerne
Vigtigt: Hvis du har angivet oplysninger om adgangskodepolitik i dit .csv-arkiv for studerende, tilsidesætter denne værdi lokalitetens adgangskodepolitik og eventuelt tidligere indstillede adgangskodepolitikker for dine studerende.
Hvis password_policy ikke er udfyldt i .csv-arkivet, bruges adgangskodepolitikkerne for de studerende (på den pågældende lokalitet) for nye studerendes konti og vil være uændrede for eksisterende studerendes konti. Adgangskodepolitikken kan indstilles på følgende måde:
I Apple School Manager skal du logge ind med en bruger, der har rollen som administrator, lokalitetsansvarlig eller personansvarlig.
Vælg Lokaliteter i indholdsoversigten, og vælg eller søg så efter en lokalitet i søgefeltet. Se Sådan søger du.
Vælg knappen Rediger , og skift derefter standardpolitikken for adgangskoder.
Vælg Gem.
Tilføj en lokalitet
Du kan tilføje lokaliteter. Det er praktisk, hvis du administrerer mere end en enkelt skole eller videregående uddannelsesinstitution.
I Apple School Manager skal du logge ind med en bruger, der har rollen som administrator, lokalitetsansvarlig eller personansvarlig.
Vælg Lokaliteter i indholdsoversigten, og vælg derefter knappen Tilføj øverst i vinduet.
Indtast oplysningerne om den nye lokalitet, og vælg derefter Gem.
Rediger en lokalitet
Du kan redigere en hvilken som helst lokalitet undtagen den primære. Det er praktisk, hvis du administrerer mere end en enkelt skole eller videregående uddannelsesinstitution.
I Apple School Manager skal du logge ind med en bruger, der har rollen som administrator, lokalitetsansvarlig eller personansvarlig.
Vælg Lokaliteter i indholdsoversigten, og vælg eller søg så efter en lokalitet i søgefeltet. Se Sådan søger du.
Vælg lokaliteten, og vælg derefter knappen Rediger øverst i vinduet.
Rediger den valgte lokalitet, og vælg derefter Gem.
Slet en lokalitet
Du kan slette en lokalitet, der er oprettet manuelt. Før du gør dette, skal alle data overføres til en anden lokalitet. De lokaliteter, der er oprettet med SIS (Student Information System), vil ikke blive slettet.
I Apple School Manager skal du logge ind med en bruger, der har rollen som administrator, lokalitetsansvarlig eller personansvarlig.
Vælg Lokaliteter i indholdsoversigten, og vælg eller søg så efter en lokalitet i søgefeltet. Se Sådan søger du.
Vælg knappen Slet .
Du skal være sikker på, at du vil slette den pågældende lokalitet. Handlingen kan ikke fortrydes.
Vælg Slet.