
Se det samlede antal konti, der bruger dit domæne, i Apple School Manager
Når et domæne er blevet bekræftet, og der ikke er andre administrerede Apple-konti fra en anden organisation, som bruger domænet, scanner Apple School Manager dagligt for eksisterende ikke-administrerede Apple-konti, der bruger domænet. Hvis der bliver fundet nogen, vises det samlede antal konti på oversigten med oplysninger for hvert domæne.
Inden du fortsætter, bør du tjekke antallet af Apple-konti og nøje gennemgå dem. En organisation kan f.eks. have tilladt brugere at oprette personlige (ikke-administrerede) Apple-konti med organisationens domæne de sidste 10 år. Apple kan ikke give nogen oplysninger om disse konti.
Vigtigt: Nogle af valgmulighederne for et domæne, der er tilgængelige for din organisation, kan påvirke brugere, som har en ikke-administreret Apple-konto med organisationens domæne.
Se det samlede antal Apple-konti, der bruger dit domæne
I Apple School Manager
skal du logge ind med en bruger, der har privilegier til at administrere godkendelse via organisationsnetværket.
Vælg Indstillinger, vælg Administrerede Apple-konti, og vælg derefter Rediger ud for Domæner.