
Brug Skolearbejde til at administrere status for studerende i Apple School Manager
En administrator kan tillade indsamling af status for de studerende i din organisation. Når indsamling af status for studerende er tilladt, kan enhver bruger med rollen Underviser få vist status for studerende på aktiviteter i ClassKit-aktiverede apps, som de tildeler vha. Skolearbejde.
Status for studerende registreres, når:
Deltagerlister oprettes i Apple School Manager.
Brugeren (sædvanligvis en studerende) står opført på mindst én deltagerliste.
Din organisation aktiverer status for studerende.
Bemærk: Studerende og undervisere kan bruge Skolearbejde, uanset om du tillader status for studerende eller ej.
Indsamling af status for studerende stopper for alle brugere, når din organisation deaktiverer status for studerende.
Indsamling af status for studerende stopper for udvalgte brugere, når et af følgende forekommer:
Din organisation deaktiverer status for studerende for udvalgte brugere.
Brugere, der har fået tilladt status for studerende, deaktiveres eller slettes.
Brugere, der har fået tilladt status for studerende, fjernes fra en specifik klasseliste eller alle klasselister.
Bemærk: Indsamlingen af status for studerende stopper ikke, hvis du ændrer en brugers rolle til noget andet end Studerende.
Hvis du vil aktivere Status for studerende for hele organisationen, kan du gå til Tillad status for studerende for din organisation.
Tillad status for studerende for en bruger
Status for studerende skal være tilladt for hele organisationen, før du kan gennemføre denne opgave.
I Apple School Manager
skal du logge ind med en konto, der har rollen som administrator, lokalitetsansvarlig eller personansvarlig.
Klik på Konti i indholdsoversigten, og søg så efter en konto i feltet Søg. Se Sådan søger du.
Vælg brugeren på listen, og klik derefter på Aktiver status for studerende.
Deaktiver status for studerende for en bruger
Status for studerende skal være tilladt for hele organisationen, før du kan gennemføre denne opgave.
I Apple School Manager
skal du logge ind med en konto, der har rollen som administrator, lokalitetsansvarlig eller personansvarlig.
Klik på Konti i indholdsoversigten, og søg så efter en konto i feltet Søg. Se Sådan søger du.
Klik på Deaktiver status for studerende.
Klik på Deaktiver og slet for at slette indsamlet data tilknyttet status for studerende fra kontoen.