Lås et domæne i Apple Business Manager
Når et domæne låses, er det kun organisationen, der kan oprette nye administrerede Apple-konti via det bekræftede domæne. Eksisterende Apple-konti, som er oprettet før aktivering af låsen, påvirkes ikke. Denne valgmulighed er med til at sikre, at alle konti, der fremadrettet bruger domænet, ejes af organisationen.
Bemærk: Låsning af et domæne er en permanent handling. Låsen kan kun fjernes ved at fjerne domænet fra Apple Business Manager.
Lås et domæne
I Apple Business Manager skal du logge ind med en bruger, der har rollen som administrator eller personansvarlig.
Vælg dit navn nederst i indholdsoversigten, vælg Indstillinger , og vælg derefter Administrerede Apple-konti .
I sektionen Domæner skal du vælge det domæne, du vil låse, vælge Administrer og derefter låse domænet.
Læs oplysningerne omhyggeligt igennem. Den eneste måde at låse et domæne op på, er ved at fjerne det fra Apple Business Manager.
Vælg Lås domæne.
Gør et af følgende:
Luk vinduet, hvis du vil starte processen for registrering af domæne eller processen for godkendelse via organisationsnetværket på et senere tidspunkt.
Placer domænet i organisationsnetværket.
Vælg Kom i gang med registrering af domæne for at starte processen for registrering af et domæne. Se Registrer et domæne.
Hvis du har låst domænet ved en fejl, skal du vælge Fjern domæne og derefter Fjern domæne.