Synkroniser brugere fra Azure AD med Apple Business Manager
Du kan bruge bibliotekssynkronisering til at synkronisere brugere fra Microsoft Azure Active Directory (MS Azure AD) til Apple Business Manager. Når du har læst kravene for brug af SCIM, og du har en Azure AD-administrator med tilladelser til at redigere virksomhedsapps i nærheden, kan du fortsætte med følgende opgaver.
Vigtigt: Du har kun 4 kalenderdage til at gennemføre tokenoverførslen til Azure AD og etablere en forbindelse, ellers skal du begynde forfra på processen.
Forbered Azure AD til at acceptere tokenet
Log ind på Azure-webportalen (https://portal.azure.com), vælg menusymbolet i øverste venstre hjørne, og vælg derefter Azure Active Directory.
Vælg eventuelt Alle apps i indholdsoversigten, og vælg derefter appen Apple Business Manager Azure AD (du kan se symbolet for Apple Business Manager ).
Se artiklen Føj et program til din Azure AD-lejer i Microsoft Support.
Bemærk: Du skal kun bruge appen Apple Business Manager Azure AD, når du opretter forbindelse til SCIM.
Vælg Klargøring i indholdsoversigten, vælg Kom i gang, og vælg derefter Automatisk (klargøringstilstand).
Hvis du opretter forbindelse igen, kan du muligvis ikke se Kom i gang. Hvis du ikke kan se det, skal du vælge Rediger klargøring.
Kopier SCIM-tokenet for Apple Business Manager
I Apple Business Manager skal du logge ind med en bruger, der har rollen som administrator eller personansvarlig.
Vælg dit navn nederst i indholdsoversigten, vælg Indstillinger , og vælg derefter Bibliotekssynkronisering .
Vælg Opret forbindelse ud for SCIM, læs omhyggeligt advarslen, vælg Kopier, og vælg derefter Luk.
Lad dette vindue være åbent for at kopiere lejer-URL'en fra Apple Business Manager til Azure AD.
Vigtigt: Det hemmelige token skal kun deles med Azure AD-administratoren.
Indsæt tokenet og lejer-URL'en i appen Azure AD
Kopier lejer-URL'en i Apple Business Manager:
https://federation.apple.com/feeds/business/scim
Gå til appen Apple Business Manager Azure AD, slet alt indhold i feltet Lejer-URL, og indsæt derefter lejer-URL'en fra Apple Business Manager.
Vælg Gem, og vælg derefter Test forbindelse.
Hvis forbindelsen er oprettet, viser Apple Business Manager SCIM-forbindelsen som aktiv. Der kan gå op til 60 sekunder, før den seneste forbindelsesstatus afspejles.
I sektionen Indstillinger skal du indtaste e-mailadressen for en Apple Business Manager-administrator eller personansvarlig og derefter markere afkrydsningsfeltet "Send en notifikation via e-mail, når der opstår en fejl", så vedkommende modtager meddelelser om eventuelle klargøringsfejl.
Vælg eventuelt Overførsler, og rediger tilpassede attributter.
Vigtigt: Du skal ikke tilføje flere attributoverførsler, da det vil medføre, at SCIM-processen mislykkes. Se tabellen over overførsler i SCIM-krav.
Vælg typen af synkronisering, og test forbindelsen
Bemærk: Godkendelse via organisationsnetværket skal være aktiveret for domænet, før du udfører denne opgave.
Angiv, om du kun vil synkronisere brugere, der er tildelt appen Apple Business Manager Azure AD, med SCIM, eller om du vil synkronisere alle brugere i Azure AD med SCIM. Hvis du ikke ved, hvilken mulighed du skal vælge, kan du se Klargøringsområde.
Slå Klargøringsstatus til, og vælg derefter Gem.
Vigtigt: Hvis du ændrer klargøringsområdet, skal du rydde den aktuelle tilstand og genstarte synkronisering. Kontakt din Azure AD-administrator, før du foretager ændringer af SCIM-forbindelsen.
Tjek klargøringsloggene for at sikre dig, at forbindelsen blev oprettet.
Log ud af Azure AD-webportalen.