Afspil lyd på AirPods Pro (alle generationer)
Mens du har dine AirPods Pro (alle generationer) i ørerne, kan du trykke på stilken for at afspille den lyd, der afspilles på iPhone, iPad, Apple Watch, Mac eller Apple TV, og til at sætte afspilningen på pause eller springe frem og tilbage i den. Ved hjælp af touch-betjeningen på AirPods Pro (2. generation) kan du også justere lydstyrken.
Afspil lyd, og sæt afspilningen på pause
Tag en af eller begge dine AirPods på, og sørg for, at de har forbindelse til din enhed.
Åbn en lydapp, og afspil noget. Du kan fx afspille en sang i Apple Music eller lytte til en lydbog i Bøger
Du kan sætte afspilningen på pause, mens du lytter med begge AirPods, ved at fjerne den ene. Når du sætter den i øret igen, genoptages afspilningen automatisk.
Bemærk: Du kan også trykke på stilken for at sætte afspilningen på pause. Tryk igen for at fortsætte afspilningen.
Stop lyden
Tag begge AirPods Pro ud af ørerne. Hvis du kun har en af dine AirPods i, skal du tage den ud.
Spring spor over
I mange lydapps kan du trykke to gange på stilken på en af dine AirPods Pro for at springe til et andet spor, f.eks. den næste sang i Apple Music eller den forrige episode i appen Podcasts .
Tryk tre gange på stilken for at springe til den forrige sang.
Juster lydstyrken på AirPods Pro (2. generation)
Med Touch-betjening kan du skubbe lidt op eller ned på stilken for at justere lydstyrken.
Hvis du ikke vil styre lydstyrken ved at stryge op eller ned på fordybningen på stilken, kan du slå indstillingen fra. Se Skift indstillinger til tryksensor, touch-betjening eller knapper på AirPods.
Beskyt din hørelse
Du kan overvåge og begrænse lydstyrken i dine AirPods med din iPhone eller iPad. Se Kontroller lydniveauet i dine hovedtelefoner i Brugerhåndbog til iPhone.