Hvis du mangler sundhedsdata efter gendannelse fra en iCloud-sikkerhedskopi, du oprettede med iOS 9
Læs mere om, hvad du skal gøre, hvis der mangler sundhedsdata, når du har gendannet en ny eller eksisterende enhed med iOS 9 eller nyere fra en iCloud-sikkerhedskopi.
Problemet er løst i iOS 11. Opdater din iPhone, iPad eller iPod touch til den nyeste version af iOS. Hvis du ikke kan opdatere din enhed til iOS 11 eller nyere, skal du følge disse trin.
Opret en ny iCloud-sikkerhedskopi fra din oprindelige enhed
Før du gendanner dine sundhedsdata på en ny eller eksisterende iOS-enhed, skal du sørge for, at oplysningerne er opdaterede og derefter oprette en ny iCloud-sikkerhedskopi af din tidligere enhed, mens den er låst. Dette sikrer, at alle dine sundhedsdata overføres korrekt til den nye iOS-enhed, når du gendanner fra en iCloud-sikkerhedskopi.
Sådan opretter du en ny iCloud-sikkerhedskopi:
Sørg for, at din enhed har forbindelse til et Wi-Fi-netværk.
Gå til Indstillinger > iCloud > Sikkerhedskopi. Sørg for, at iCloud-sikkerhedskopi er slået til.
Tryk på Sikkerhedskopier nu, og lås omgående din enhed ved at trykke på Vågeblus til/fra. Sørg for, at din enhed er låst hele tiden, indtil sikkerhedskopien er fuldført.
iCloud sikkerhedskopierer automatisk din enhed, når enheden er tilsluttet en stikkontakt, er låst og har forbindelse til et Wi-Fi-netværk.
Hvis du ikke kan oprette en ny iCloud-sikkerhedskopi fra din oprindelige enhed, og du har en aktuel krypteret sikkerhedskopi i iTunes, kan du bruge iTunes til at gendanne dine sundhedsdata på enheden.
Hvis du mangler sundhedsdata efter gendannelse fra en sikkerhedskopi i iOS 9
Du kan gendanne sundhedsdata ved at oprette en ny iCloud-sikkerhedskopi fra din oprindelige enhed som beskrevet i ovenstående trin. Hvis du vil gendanne din enhed fra en ny iCloud-sikkerhedskopi, skal du gøre følgende:
På den nye enhed: Tryk på Indstillinger > Generelt > Nulstil. Tryk på Slet alt indhold og alle indstillinger. Dermed slettes alt indhold på enheden.
Derefter skal du følge trinnene i indstillingsassistenten for at indstille din enhed igen med den nye sikkerhedskopi, som du lige har oprettet af din tidligere enhed.
Få hjælp
Se, hvad du skal gøre, hvis du mangler data efter gendannelse fra en iCloud-sikkerhedskopi.
Få hjælp til at gendanne din enhed fra en iCloud-sikkerhedskopi.