Træn med Apple Watch
Appen Træning på dit Apple Watch indeholder værktøjer, du kan bruge til at holde styr på dine forskellige træninger. Du kan indstille bestemte mål, f.eks. tid, distance eller kalorier. Apple Watch registrerer dit fremskridt, opmuntrer dig undervejs og opsummerer dine resultater. Du bruger appen Fitness på din iPhone til at gennemse hele din træningshistorik.
watchOS 9 indeholder flere nye forbedringer af Træning. Det er blandt andet:
Pulszoner: Overvåg intensiteten af en træning ved at se pulszoner på dit Apple Watch. Pulszoner beregnes automatisk til dig ved hjælp af dine sundhedsdata, eller du kan oprette dem manuelt.
Nye træningsoversigter: Se vigtige målinger til forskellige træningsoplevelser. Drej Digital Crown for at se nye oversigter over målinger, f.eks. Aktivitetscirkler, Pulszoner, Løbekraft, Stigning, Mellemtid og segmenter.
Nye målinger af løb: (Apple Watch SE og Apple Watch Series 6 og nyere modeller) Målinger af løbeform, herunder Skridtlængde, Kontakttid med jorden og Vertikale udsving, kan tilføjes som målinger i træningsoversigter.
Specielle træninger: Skræddersy arbejds- og restitutionsintervaller, så de passer til din træningsform. Få advarsler om tempo, puls, rytme og kraft.
Multisporttræning: I forbindelse med triatlon eller aktiviteter med en vilkårlig sekvens af svømning, cykling og løb bruger træningen Multisport automatisk registrering til nemt at skifte mellem træninger. Der registreres automatisk detaljerede oplysninger om de forskellige træninger samt overgangstiderne mellem dem.
Løbekraft: (Apple Watch SE og Apple Watch Series 6 og nyere modeller) Apple Watch måler den kraft, du løber med, viser den anvendte mængde kraft (målt i watt) og hjælper dig med at holde et stabilt niveau.
Træningsrute (watchOS 9.2): Hvis du regelmæssigt løber eller cykler den samme rute, kan du træne mod dit sidste eller bedste resultat i en udendørs løbe- eller cykeltræning.
Automatisk registrering af bane (watchOS 9.2): Når du er på en bane og starter træningen Løb udenfor, bliver du bedt om at starte en banetræning, hvor du vælger en bane, du vil løbe i. Du kan også vælge at få baneadvarsler, som viser distance, tid og tempo efter hver runde.
Forbedringer af Svømning: Registrering af svømmebræt tilføjet som svømmetagstype for træningstypen Bassinsvømning. Svømmere kan nu også følge deres effektivitet med et SWOLF-resultat – antallet af svømmetag kombineret med den tid i sekunder, det tager at svømme én banelængde.
I Kalibrer dit Apple Watch for at forbedre nøjagtigheden af Træning og Aktivitet kan du læse, hvordan dit Apple Watch kalibreres.
Download denne håndbog: Apple Books