Start en Apple Fitness+-træning
Du kan starte en Apple Fitness+-træning fra din iPhone, iPad eller Apple TV-enhed. Apple Fitness+-træninger er for alle niveauer, så du kan udfordre dig selv, uanset om du først lige er ved at komme i gang eller gentager dine yndlingstræninger. Når du har startet en træning, kan du når som helst sætte den på pause og genoptage den, og du kan gennemgå træningen, når den er færdig.
Start en træning på iPhone eller iPad
Åbn appen Fitness. Hvis du bruger iPhone, skal du trykke på Fitness+.
Hvis du ikke har appen Fitness på din enhed, kan du hente den i App Store.
Vælg en træningstype øverst på skærmen, og vælg derefter en træning, eller vælg en træning fra en af kategorierne (f.eks. populært eller gæstetrænerserien).
Du kan få flere oplysninger om træningsprogrammer, smarte forslag m.m. i Gennemse træninger og meditationer i Apple Fitness+.
Gør et af følgende:
Føj træningen til Mine træninger: Tryk på
.
Se et eksempel på træningen: Tryk på Eksempel.
Du kan også se playlisterne til træningen. Hvis du abonnerer på Apple Music, skal du trykke på Lyt i Musik for at åbne playlisten i Apple Music.
Start træningen: Tryk på den knap, der starter træningen, og tryk derefter på
på iPhone, iPad eller Apple Watch. Hvis du starter en træning på løbebånd skal du vælge Løb eller Gå for at få de mest nøjagtige målinger.
Hvis du ikke har dit Apple Watch på, kan du alligevel starte træningen, men målingerne (f.eks. af forbrændte kalorier) indsamles ikke. Tryk på Træn uden ur for at starte træningen.
Du kan streame din træning til en AirPlay 2.0-kompatibel enhed, f.eks. et tv eller en HomePod, ved at trykke på skærmen under en træning, trykke på
og derefter vælge en modtager.
Du kan også starte en træning på Apple TV. Se nedenstående opgave for at få mere at vide.
I alle træninger demonstrerer flere trænere ændringer i øvelserne for at gøre træningen lettere eller mere avanceret. Trænerne kan også fortælle, hvordan en øvelse kan ændres, så du f.eks. udfører en bevægelse med kropsvægt i stedet for en håndvægt.
Start en træning på Apple TV
Åbn appen Fitness, og vælg, hvem der træner.
Find ud af mere i Indstil Apple Fitness+ på Apple TV.
Vælg en træningstype, og vælg en træning, eller vælg en træning fra en af kategorierne.
Du kan få flere oplysninger om træningsprogrammer, smarte forslag m.m. i Gennemse træninger og meditationer i Apple Fitness+.
Gør et af følgende:
Se et eksempel på træningen: Vælg Eksempel.
Start træningen: Vælg knappen til den gratis prøveperiode, hvis du ikke har abonnement, eller klik på knappen til at starte træningen, hvis du er abonnent.
Hvis du starter en træning på løbebånd skal du vælge Løb eller Gå for at få de mest nøjagtige målinger.
Afspil udvalgte sange fra træningen i Musik: Naviger ned til listen med sange, og vælg derefter en sang for at åbne træningsplaylisten i appen Musik (kræver abonnement på Apple Music).
Gennemse lignende træninger: Naviger ned til rækken Lignende træninger, og naviger derefter til venstre eller højre for at gennemse en anden træning.
Sæt en træning på pause, og genoptag den
Du kan sætte en træning på pause fra den enhed, der afspiller træningen, eller fra dit Apple Watch.
Gør et af følgende på Apple Watch:
Sæt en træning på pause: Tryk på sideknappen og Digital Crown samtidig. Du kan også skubbe til venstre eller højre og derefter trykke på knappen Pause
.
Genoptag en træning: Tryk på sideknappen og Digital Crown samtidig, skub til højre, og tryk på Genoptag, eller skub til venstre, og tryk på knappen Afspil
.
Gør et af følgende på iPhone eller iPad:
Sæt en træning på pause: Tryk på skærmen, og tryk derefter på pauseknappen
.
Genoptag en træning: Tryk på knappen Afspil
.
På Apple TV:
Sæt en træning på pause, eller genoptag den: Tryk midt på klikfeltet (Siri Remote 2. generation) eller på touch-overfladen (Siri Remote 1. generation). Tryk på knappen Afspil/pause
på Siri Remote.
Slut og gennemse en træning
Du kan afslutte en træning fra den enhed, der afspiller træningen, eller fra dit Apple Watch.
På Apple Watch: Skub til højre, og tryk på Slut.
Din træningsoversigt vises. Tryk på Done (Færdig) for at vende tilbage til appen Træning.
På iPhone eller iPad: Tryk på
, og tryk derefter på Slut træning.
Din træningsoversigt vises. Tryk på
for at føje træningen til Mine træninger, tryk på
for at dele træningen, tryk på Nedkøl med mindfulness for at vælge en nedkølingstræning, eller tryk på Færdig for at vende tilbage til Apple Fitness+.
På Apple TV: Tryk på knappen
på Siri Remote/Apple TV-fjernbetjening, og vælg derefter Slut træning.
Din træningsoversigt vises. Vælg Nedkøl med mindfulness for at vælge en nedkølingstræning, eller vælg Færdig for at vende tilbage til Apple Fitness+.
Du kan se din træningsoversigt igen senere i appen Fitness på iPhone.
Når du har gennemført et hold, vises det på listen med træninger med på miniaturen.
Download denne håndbog: Apple Books