Konfigurer og par dit Apple Watch Ultra med iPhone
Før du kan bruge Apple Watch Ultra med watchOS 9, skal du parre dit ur med en iPhone 8 eller en nyere model med iOS 16 eller en nyere version. Indstillingsassistenter på din iPhone og dit Apple Watch Ultra samarbejder om at hjælpe dig med at parre og indstille dit ur.
Hvis du har problemer med at se dit Apple Watch Ultra eller din iPhone, kan VoiceOver eller Zoom hjælpe – også under indstilling. Se Indstil Apple Watch Ultra med VoiceOver eller Brug Zoom på Apple Watch Ultra.
ADVARSEL: For at undgå skader skal du læse Vigtige oplysninger om sikkerhed til Apple Watch Ultra, før du tager dit Apple Watch Ultra i brug.
Tænd, dan par, og indstil dit Apple Watch Ultra
Anbring dit Apple Watch Ultra på dit håndled. Juster remmen, eller vælg en passende remstørrelse, så dit Apple Watch Ultra sidder tæt, men stadig behageligt på håndleddet.
Se Afmonter, udskift og monter Apple Watch-remme for oplysninger om udskiftning af remmen på dit Apple Watch Ultra.
Du tænder dit Apple Watch Ultra ved at holde sideknappen nede, indtil du ser Apple-logoet.
Anbring din iPhone tæt på dit Apple Watch Ultra, vent på, at pardannelsesskærmen på dit Apple Watch vises på din iPhone, og tryk derefter på Fortsæt.
Eller åbn appen Watch på din iPhone, og tryk på Dan par med nyt ur.
Tryk på Indstil for mig selv.
Når du bliver bedt om det, skal du holde din iPhone sådan, at dit Apple Watch Ultra vises i søgeren i appen Watch. På den måde parres de to enheder.
Tryk på Indstil Apple Watch, og følg instruktionerne på din iPhone og dit Apple Watch Ultra for at færdiggøre indstillingen.
Du kan få mere at vide om dit Apple Watch Ultra, mens det synkroniserer, ved at trykke på Udforsk dit Apple Watch. Du kan læse om nyheder, se tips til Apple Watch og læse denne brugerhåndbog direkte på din iPhone. Når dit Apple Watch Ultra er indstillet, finder du oplysningerne ved at åbne appen Watch på din iPhone og derefter trykke på Opdag.
![En iPhone og et Apple Watch Ultra ved siden af hinanden. Skærmen på iPhone viser “Apple Watch synkroniserer”. Apple Watch Ultra viser synkroniseringsstatus.](https://help.apple.com/assets/6398A9D9257A2C1D9026967A/6398A9DD257A2C1D90269684/da_DK/83b9b3df40f4bfe3d5841e7951bec91e.png)
Aktiver mobiltjeneste
Du kan aktivere mobiltjenesten på dit Apple Watch Ultra, når du indstiller det. Hvis du ikke vil gøre det på det tidspunkt, kan du gøre det senere i appen Watch på din iPhone. Se Brug Apple Watch Ultra med et mobilnetværk.
Mobiltjeneste er ikke tilgængelig i alle områder.
Problemer med at danne par?
Hvis du ser en urskive, når du forsøger at danne par: Dit Apple Watch Ultra er allerede parret med en iPhone. Du skal først slette alt indhold og nulstille indstillingerne på Apple Watch Ultra.
Hvis kameraet ikke starter parringsprocessen: Tryk på Manuel pardannelse af Apple Watch nederst på skærmen på iPhone, og følg instruktionerne på skærmen.
Hvis Apple Watch Ultra ikke danner par med iPhone: Se Apple-supportartiklen Sådan gør du, hvis dit Apple Watch ikke har forbindelse til eller er parret med din iPhone.
Ophæv pardannelsen med Apple Watch Ultra
Åbn appen Watch på din iPhone.
Tryk på Mit ur, og tryk derefter på Alle ure øverst på skærmen.
Tryk på
ud for det Apple Watch, du vil ophæve pardannelsen med, og tryk derefter på Ophæv pardannelse.
Dan par med flere Apple Watch-enheder
Du kan parre endnu et Apple Watch på samme måde, som du parrede det første. Anbring din iPhone tæt på dit Apple Watch, vent på, at pardannelsesskærmen på dit Apple Watch vises på din iPhone, og tryk derefter på Dan par. Eller følg disse trin:
Åbn appen Watch på din iPhone.
Tryk på Mit ur, og tryk derefter på Alle ure øverst på skærmen.
Tryk på Apple Watch, og følg instruktionerne på skærmen.
Se Apple Support-artiklen Brug af mere end et Apple Watch med din iPhone.
Skift hurtigt til et andet Apple Watch
Din iPhone registrerer det parrede Apple Watch, som du har på, og opretter automatisk forbindelse til det. Bare tag et andet Apple Watch på, og løft håndleddet.
Du kan også vælge et Apple Watch manuelt:
Åbn appen Watch på din iPhone.
Tryk på Mit ur, og tryk derefter på Alle ure øverst på skærmen.
Slå Automatisk udskiftning fra.
Du kan se, om dit Apple Watch har forbindelse til din iPhone, ved at trykke og holde inde på bunden af urskærmen, derefter skubbe opad for at åbne Kontrolcenter og derefter se efter statussymbolet Forbundet .
![På skærmen Alle ure i appen Watch viser et hak det aktive Apple Watch.](https://help.apple.com/assets/6398A9D9257A2C1D9026967A/6398A9DD257A2C1D90269684/da_DK/be08f8f4ef60fb80b6c9bfaa48dfac9a.png)
Dan par med Apple Watch Ultra og en ny iPhone
Hvis dit Apple Watch Ultra er parret med din gamle iPhone, og du vil parre den med din nye iPhone, skal du følge disse trin:
Brug iCloud-sikkerhedskopiering til at sikkerhedskopiere den iPhone, der er parret med dit Apple Watch Ultra (se Brugerhåndbog til iPhone for at få flere oplysninger).
Indstil din nye iPhone. På skærmen Apps og data skal du vælge at gendanne fra en iCloud-sikkerhedskopi og derefter vælge den nyeste sikkerhedskopi.
Fortsæt indstillingen af iPhone, og vælg at bruge dit Apple Watch Ultra med din nye iPhone, når du bliver spurgt.
Når du er færdig med at indstille iPhone, beder dit Apple Watch Ultra dig om at parre det med den nye iPhone. Tryk på OK på dit Apple Watch, og skriv derefter koden.
Du kan få flere oplysninger i Apple Support-artiklen Sådan parrer du Apple Watch med en ny iPhone.
Overfør et eksisterende mobilabonnement til et nyt Apple Watch Ultra
Gør følgende for at overføre dit eksisterende mobilabonnement fra dit Apple Watch med mobilforbindelse til Apple Watch Ultra:
Åbn appen Watch på din iPhone, mens du har dit Apple Watch på.
Tryk på Mit ur, tryk på Mobil, og tryk på
ved siden af dit mobilabonnement.
Tryk på Fjern [navn på operatør]-abonnement, og bekræft derefter dit valg.
Du skal muligvis kontakte din operatør for at fjerne dette Apple Watch fra dit mobilabonnement.
Fjern dit Apple Watch, tag dit Apple Watch Ultra på, tryk på Mit ur, og tryk derefter på Mobil.
Følg vejledningen for at aktivere uret til mobilforbindelse.
Du kan få flere oplysninger om indstilling og parring i Apple-supportartiklen Indstilling af dit Apple Watch.
Se Oplad Apple Watch Ultra, hvis du har brug for at oplade dit Apple Watch Ultra før indstilling.