Foretag telefonopkald på Apple Watch Ultra
Siri: Sig f.eks.:
“Ring til Max”
“Ring til 12 34 56 78”
“Ring til Peter via FaceTime-samtale”
Foretag et opkald
Åbn appen Telefon på Apple Watch Ultra.
Tryk på Kontakter, og drej på Digital Crown for at rulle.
Tryk på den kontakt, du vil ringe til, og tryk på knappen Telefon.
Tryk på FaceTime-lyd for at starte et opkald med FaceTime-lyd, eller tryk på et telefonnummer.
Drej på Digital Crown for at justere lydstyrken under opkaldet.
Tip: Hvis du vil ringe til en person, du har talt med for nylig, skal du trykke på Seneste og derefter trykke på en kontakt. Hvis du vil ringe til en person, du har udpeget som favorit i appen Telefon på din iPhone, skal du trykke på Favoritter og derefter trykke på en kontakt.
Indtast et telefonnummer på Apple Watch Ultra
Åbn appen Telefon på Apple Watch Ultra.
Tryk på Num. blok, indtast nummeret, og tryk derefter på .
Du kan også bruge den numeriske blok til at indtaste ekstra cifre under et opkald. Tryk blot på , og tryk derefter på knappen Numerisk blok.
Foretag opkald via Wi-Fi
Hvis mobiloperatøren tilbyder Wi-Fi-opkald, kan du bruge dit Apple Watch Ultra til at foretage og modtage opkald via Wi-Fi i stedet for mobilnetværket – selvom du ikke har din parrede iPhone med dig, eller den er slukket. Dit Apple Watch Ultra skal bare være inden for rækkevidde af et Wi-Fi-netværk, som din iPhone tidligere har oprettet forbindelse til.
Du kan se, om din operatør tilbyder Wi-Fi-opkald, i Apple-supportartiklen Sådan foretages Wi-Fi-opkald og slå Wi-Fi-opkald til på iPhone.
Gå til Indstillinger > Telefon på din iPhone, tryk på Wi-Fi-opkald, og slå både Wi-Fi-opkald på denne iPhone og Tilføj Wi-Fi-opkald for andre enheder til.
Åbn appen Telefon på Apple Watch Ultra.
Vælg en kontakt, og tryk på .
Vælg det telefonnummer eller den FaceTime-adresse, du vil ringe til.
Bemærk: Du kan foretage nødopkald via Wi-Fi, men hvis det er muligt, skal du bruge din iPhone via en mobilforbindelse i stedet. Det giver mere præcise lokalitetsoplysninger. Du kan gøre dette på dit Apple Watch Ultra ved midlertidigt at afbryde forbindelsen til Wi-Fi.
Se opkaldsoplysninger på Apple Watch Ultra
Mens du taler på din iPhone, kan du se opkaldsoplysninger på dit Apple Watch Ultra i appen Telefon . Du kan også afslutte opkaldet fra dit Apple Watch Ultra (hvis du f.eks. bruger øretelefoner eller et hovedsæt).