Indstil og reager på påmindelser på Apple Watch Ultra
Apple Watch Ultra giver dig besked om påmindelser, som du har oprettet i appen Påmindelser på Apple Watch Ultra eller iPhone eller på en anden iOS-enhed, iPad eller Mac, hvor du er logget ind med dit Apple-id. Se Brugerhåndbog til iPhone for at få oplysninger om indstilling af appen Påmindelser på din iPhone.
Se dine påmindelser
Åbn appen Påmindelser på Apple Watch Ultra.
Tryk på en liste for at åbne den.
Tryk på til venstre for et emne for at markere det som færdigt, eller tryk på påmindelsen, og tryk derefter på Marker som færdig.
Tryk på < øverst til venstre for at vende tilbage til listeoversigten.
Du kan se de udførte påmindelser på en liste ved at trykke på listen, trykke på Oversigtsvalg og derefter trykke på Vis færdige.
Du kan se alle udførte påmindelser ved at trykke på listen Alle, trykke på Oversigtsvalg og derefter trykke på Vis færdige.
Du kan ændre rækkefølgen af dine lister ved at åbne appen Påmindelser på din iPhone, trykke på Rediger og derefter trække listen til en ny placering.
Du kan dele en liste og samarbejde med andre, der bruger iCloud. Delte lister viser, hvem en påmindelse er blevet tildelt til. På Apple Watch Ultra kan du bruge en delt liste, men du kan ikke dele en liste fra Apple Watch Ultra. Se Brugerhåndbog til iPhone for at få flere oplysninger om delte lister med påmindelser
Reager på en notifikation om en påmindelse
Hvis du ser påmindelsesnotifikationen, når den ankommer: Tryk på notifikationen, skub (eller drej Digital Crown for at rulle) påmindelsen, og tryk på Marker som færdig, eller vælg et tidspunkt, hvor du vil påmindes.
Hvis du opdager notifikationen senere: Tryk på den på listen med notifikationer, og derefter skal du rulle og svare.
Opret en påmindelse
Brug Siri: Sig f.eks.: “Mind mig om, at jeg skal hente mit tøj på renseriet kl. 17.”
Du kan også bruge Siri til at lave en liste på Apple Watch Ultra.
Opret en påmindelse i appen Påmindelser: Rul til bunden af en liste, og tryk derefter på Tilføj påmindelse.
Slet en påmindelse
Åbn appen Påmindelser på Apple Watch Ultra.
Tryk på en liste for at åbne den, og foretag derefter en af følgende handlinger:
Skub til venstre på påmindelsen, og tryk derefter på .
Tryk på påmindelsen, rul ned, og tryk derefter på Slet.
Rediger en påmindelse
Du kan administrere og redigere påmindelser på et Apple Watch Ultra, som du har indstillet til dig selv.
Åbn appen Påmindelser på Apple Watch Ultra.
Tryk på en listen, tryk på en påmindelse, tryk på Rediger, og foretag derefter en af følgende handlinger:
Omdøb påmindelsen: Tryk på navnet på påmindelsen, og skriv derefter et nyt navn ved hjælp af QWERTY- og QuickPath-tastaturet (nogle sprog understøttes ikke), diktering, Skrible eller emoji.
Hvis du vil bruge Skrible, skal du skubbe op fra bunden af skærmen og trykke på Skrible.
Bemærk: Skrible er ikke tilgængelig på alle sprog.
Tilføj en note: Tryk på Tilføj noter, og skriv derefter noten.
Tilføj en dato og et klokkeslæt: Tryk på Dato, og vælg en dato. Tryk på Tid, tryk på timer eller minutter, og drej derefter på Digital Crown for at vælge et klokkeslæt. Hvis du tilføjer en dato og et klokkeslæt, kan du også vælge at gentage påmindelsen.
Tilføj et tag: Tryk på Tags, og vælg derefter et eksisterende tag, eller tryk på Opret nyt.
Tilføj en lokalitet: Tryk på Lokalitet, og vælg, hvor du vil have påmindelsen, f.eks. når du kommer hjem eller sætter dig ind i en bil med Bluetooth-forbindelse til dit Apple Watch Ultra.
Sæt flag ved en påmindelse: Slå Sæt flag ved til.
Vælg en prioritet: Tryk på Prioritet, og tryk derefter på Lav, Mellem eller Høj.
Tildel påmindelsen til en anden liste: Tryk på Liste, og tryk derefter på en liste.