Brug appen Kompas på Apple Watch Ultra
Appen Kompas viser, hvilken retning dit Apple Watch Ultra vender, samt din aktuelle lokalitet og højde over havet. Du kan oprette rutepunkter fra kompas og derefter finde distancen og retningen mellem dem samt bruge Find tilbage til at finde vej tilbage.
Bemærk: Hvis du fjerner appen Kompas på din iPhone, fjernes den også fra Apple Watch Ultra.
Se position, højde over havet, stigning og koordinater.
Din position vises midt på urskiven. Rul Digital Crown for at se stigning, højde over havet og koordinater i kompassets inderste ring. Fortsæt med at rulle for at se placeringen af rutepunkter, du har oprettet.
Se detaljer på en liste i hvilken som helst kompasvisning ved at trykke på øverst til venstre.
Åbn appen Kompas på dit Apple Watch Ultra.
Du kan tilføje en retning ved at trykke på , rulle ned, trykke på Retning, dreje Digital Crown hen på retningen og derefter trykke på OK.
Du kan redigere retningen ved at trykke på , rulle ned, trykke på Retning, dreje Digital Crown hen på den nye retning og derefter trykke på OK.
Du kan rydde retningen ved at trykke på , rulle ned, trykke på Ryd kurs og derefter trykke på OK.
Bemærk: Koordinater er måske ikke tilgængelige i alle områder.
Brug sand nord
Hvis du vil bruge sand nord i stedet for magnetisk nord, skal du gøre følgende:
Åbn appen Indstillinger på Apple Watch Ultra.
Tryk på Kompas, og slå derefter Brug sand nord til.
Du kan også vælge et netsystem – DMS, decimalgrader, MGRS/USNG eller UTM – på indstillingsskærmen til Kompas.
Opret og vis rutepunkter fra kompas
Du kan tilføje din aktuelle lokalitet som et rutepunkt i appen Kompas. Du kan derefter se afstanden og retningen til hvert rutepunkt fra kompas, du opretter.
Åbn appen Kompas på dit Apple Watch Ultra.
Tryk på for at tilføje et rutepunkt.
Skriv oplysninger om rutepunktet, f.eks. mærke, farve eller symbol (f.eks. bil eller hjem), og tryk derefter på OK.
Du kan se et rutepunkt fra kompas ved at trykke på et rutepunkt på en af de tre skærme i Kompas, dreje Digital Crown for at vælge et rutepunkt og derefter trykke på Vælg.
Afstanden og retningen til rutepunktet vises på skærmen, f.eks. “3,7 kilometer til venstre for dig”.
Tryk nederst på skærmen for at se rutepunktet på et kort sammen med dets koordinater.
Du kan redigere oplysningerne om et valgt rutepunkt ved at trykke på på skærmen med rutepunkter.
Anbring et rutepunkt fra kompas med knappen Handling.
På Apple Watch Ultra kan du hurtigt anbringe et rutepunkt fra kompas ved at trykke på knappen Handling.
Åbn appen Indstillinger på dit Apple Watch Ultra.
Tryk på knappen Handling, tryk på Handling, tryk på Rutepunkt, og tryk derefter på < for at vende tilbage til listen med handlinger.
Tryk på knappen Handling for at anbringe et specielt rutepunkt og se redigeringsskærmen.
Føj en komplikation med rutepunkt fra Kompas til urskiven
Med hjælp fra en komplikation til et rutepunkt fra Kompas kan du hurtigt navigere til rutepunkter, du har oprettet, det sidste rutepunkt, du fik vist i appen Kompas, eller din parkerede bil.
Start på urskiven, hold en finger på skærmen, og tryk så på Rediger.
Skub til venstre helt hen til enden.
Hvis der er komplikationer til urskiven, vises de på den sidste skærm.
Tryk på en komplikation for at vælge den, drej Digital Crown til Rutepunkter fra Kompas, og foretag derefter en af følgende handlinger.
Tryk på et af de første tre rutepunkter på listen for at tilføje det som en komplikation.
Tryk på Mere, og tryk derefter på et rutepunkt, Sidst viste rutepunkt eller Rutepunkt til parkeret bil.
Tryk på Digital Crown for at gemme dine ændringer, og tryk derefter på urskiven for at skifte til den.
Tryk på komplikationen for at se rutepunktet i appen Kompas.
Find vej tilbage
Du kan bruge appen Kompas til at registrere din rute og derefter få hjælp til at finde vej tilbage, hvis du skulle miste orienteringen.
Bemærk: Find tilbage er en praktisk funktion, når du befinder dig ukendte steder – langt fra dit arbejde eller hjem – og uden for tæt befolkede områder, hvor der ikke er Wi-Fi.
Åbn appen Kompas på dit Apple Watch Ultra.
Tryk på , og tryk derefter på Start for at begynde at registrere din rute.
Du kan finde vej tilbage, hvis du trykker på og derefter på Spol tilbage gennem dine trin.
Den lokalitet, hvor du trykkede på første gang, vises på kompasset.
Følg vejen tilbage for at vende tilbage til det sted, hvor du slog Find tilbage til første gang.
Gør følgende, når du er færdig: Tryk på , og tryk derefter på Slet trin.
Start Find tilbage med knappen Handling
Åbn appen Indstillinger på dit Apple Watch Ultra.
Tryk på knappen Handling, tryk på Handling, tryk på Find tilbage, og tryk derefter på < for at vende tilbage til listen med handlinger.
Tryk på knappen Handling for at starte Find tilbage.
Tryk på knappen Handling og sideknapperne samtidig for at sætte Find tilbage på pause.
Føj komplikationen Højde til urskiven.
Højdemåleren er altid aktiveret på Apple Watch Ultra og giver dig mulighed for at følge din aktuelle højde i realtid. Føj komplikationen Højde til urskiven, så du kan se din højde ved at kaste et blik på urskiven.
Start på urskiven, hold en finger på skærmen, og tryk så på Rediger.
Skub til venstre helt hen til enden.
Hvis der er komplikationer til urskiven, vises de på den sidste skærm.
Tryk på en komplikation for at vælge den, drej Digital Crown til Kompas, og vælg Højde.
Tryk på Digital Crown for at gemme dine ændringer, og tryk derefter på urskiven for at skifte til den.
Hvis du ser en skærm med en rød roterende radar
Hvis der vises en skærm med en rød roterende radar, når du åbner appen Kompas, kan det skyldes en af følgende årsager:
Apple Watch Ultra er muligvis i et miljø med magnetiske forstyrrelser: Kompasset kan blive påvirket af magnetiske materialer i nogle urremme. Se Apple-supportartiklen Brug af kompasset på Apple Watch.
Lokalitetstjenester er slået fra: Du kan slå Lokalitetstjenester til eller fra ved at åbne appen Indstillinger på dit Apple Watch Ultra, trykke på Anonymitet og derefter trykke på Lokalitetstjenester.
Kompaskalibrering er slået fra: Åbn Indstillinger på din iPhone, gå til Anonymitet & sikkerhed > Lokalitetstjenester, og tryk på Systemindstillinger for at slå Kompaskalibrering til.