![](https://help.apple.com/assets/64309159CE38F54BC1744EA0/64309159CE38F54BC1744EA7/da_DK/ca47d119ed39dcd1744be35337a58127.png)
Problemer med opgaver og aktiviteter i Skolearbejde
Hvis du har problemer med opgaver, eller du ikke kan se appaktiviteter i appen Skolearbejde , kan du prøve disse forslag.
Hvis du har problemer med at publicere en opgave, skal du være opmærksom på følgende:
Opgaver kan indeholde op til 20 aktiviteter.
Opgaver kan ikke indeholde et arkiv, der er større end 2 GB (gigabyte).
Hvis du vil tildele indhold til elever fra en hvilken som helst enhed, skal du kontrollere, at Synkroniser appaktiviteter er valgt på din iPad for statusrapporterende apps (gå til Indstillinger
> Fagets status, og tryk derefter på Synkroniser appaktiviteter). Når Synkroniser appaktiviteter er valgt, og du får vist aktiviteter, gemmer Skolearbejde aktiviteterne i iCloud, så du nemt kan sende disse aktiviteter til elever fra en hvilken som helst enhed, hvor du er logget ind på din iCloud-konto. Hvis du har brug for at erstatte eller få repareret din enhed, kan du synkronisere dine appaktiviteter og dermed fortsat få adgang til aktiviteter fra en anden enhed.
I forbindelse med visse statusrapporterende apps skal du muligvis gennemgå det indhold, du vil inkludere, for at få vist indholdet tilgængeligt som aktiviteter i Skolearbejde. Det gør du ved at åbne og køre appen på din iPad og derefter gennemgå indholdet i appen. Under gennemgangen bliver indholdet tilgængeligt som aktiviteter i Skolearbejde.
Hvis Skolearbejde ikke kan låse eller publicere en opgave
, skal du gøre et af følgende:
Hvis Skolearbejde ikke kan låse en opgave, skal du trykke og holde nede på opgaven og derefter trykke på Lås for at prøve igen eller Lås op for at annullere.
Hvis Skolearbejde ikke kan publicere en opgave, skal du trykke og holde nede på opgaven og derefter trykke på Slet for at slette opgaven.
Hvis du ved, hvorfor en opgave ikke publiceres (der er f.eks. problemer med en tilføjet aktivitet), kan du kopiere opgaven, publicere den nye opgave og derefter gå tilbage og slette den oprindelige opgave.
Skub nedad i Indholdsoversigt i Skolearbejde, Seneste aktivitet eller fagoversigter for at opdatere indhold og få vist den seneste status nederst i indholdsoversigten.
Hvis du ikke kan se statusdata for en tidsbestemt appaktivitet, skal du kontrollere følgende:
Din skole har slået funktionen Elevstatus til i Apple School Manager.
Eleven har åbnet appen for den tidsbestemte appaktivitet fra en opgave i Skolearbejde.
Appen er aktiv (vinduet er forrest). Hvis appen har været inaktiv i mere end ti minutter, skal eleven åbne appen fra opgaven i Skolearbejde igen.
Skolearbejde rapporterer kun status for den tid, du har angivet, også selvom en elev bruger appen i en længere periode.