Tilpas søgning i Safari på Mac
Netsøgning er en effektiv måde at finde oplysninger på, og i Safari kan du vælge det søgeprogram, du vil bruge.
Vælg et søgeprogram
Slet al tekst i det smarte søgefelt, klik på forstørrelsesglasset , og vælg derefter et søgeprogram på listen.
Når du søger, giver du også oplysninger om dig selv til søgeprogrammet. Hvis du f.eks. skriver “golden retriever” i det smarte søgefelt, lærer søgeprogrammet, at du er interesseret i oplysninger om hunderacen golden retriever, også selvom du ikke trykker på Retur for at sende søgeudtrykkene. Søgeprogrammer har forskellige strategier for, hvad de gør med de søgedata, de indsamler fra dig.
Ingen forslag fra søgeprogram
Vælg Safari > Indstillinger, klik på Søg og fravælg “Inkluder forslag fra søgeprogram”. Safari holder op med at sende dine søgetermer til søgeprogrammet, mens du skriver dem, og søgeprogrammet sender ikke søgeforslag til Safari, som det kan vise på resultatlisten under søge- og adressefeltet.
Ingen søgning på et websted fra det smarte søgefelt
Vælg Safari > Indstillinger, klik på Søg og fravælg Slå hurtig webstedssøgning til.
Hold op med at modtage Safari-forslag fra iTunes, Kort m.m
Vælg Safari > Indstillinger, klik på Søg og fravælg Safari-forslag. Safari holder op med at bruge Safari-forslag.
Stop forudindlæsning af de mest populære søgeresultater
Vælg Safari > Indstillinger, klik på Søg og fravælg “Forudindlæs Tophit i baggrunden”. Når du skriver i det smarte søgefelt, vil Safari ikke længere indlæse den side, Safari anser for at være et tophit på basis af dine bogmærker og din browserhistorik.
Hold op med at vise symboler for dine favoritwebsteder under det smarte søgefelt
Vælg Safari > Indstillinger, klik på Søg og fravælg Vis favoritter.