Vinduet Adgangskoder i Safari på Mac
Brug vinduet Adgangskoder i Safari til at se, tilføje eller redigere brugernavne og adgangskoder, du har gemt til websteder. Du kan se disse indstillinger ved at vælge Safari > Indstillinger og derefter klikke på Adgangskoder.
Sorter listen over websteder ved at klikke på en kolonneoverskrift. Hvis du f.eks. vil fokusere på websteder med gemte adgangskoder, kan du anbringe dem øverst på listen ved at klikke på kolonneoverskriften Adgangskode. Klik igen for at ændre sorteringsrækkefølgen.
Søgefelt | Søg i adresser på websteder, brugernavne og viste adgangskoder på listen. | ||||||||||
Auto-udfyld brugernavne og adgangskoder | Gem på en sikker måde de brugernavne og adgangskoder, som du indtaster på websider, og indsæt derefter nemt de gemte oplysninger, når du vender tilbage til de samme websider. Hvis en adgangskode til et websted er opført som “aldrig gemt”, udfyldes den aldrig automatisk. Hvis du automatisk vil have indsat adgangskoden til et websted, skal du fjerne webstedet fra denne liste. Hvis et websteds adgangskode vises som en række prikker, skal du klikke på dem for at se adgangskoden. | ||||||||||
Listen Autoudfyld | Viser websteder, som du gemte brugernavn og adgangskode til manuelt, eller mens du loggede ind, og websteder, du valgte ikke at gemme adgangskoden til. Du redigerer et websted, et brugernavn eller en adgangskode ved at dobbeltklikke på oplysningen. Hvis du ser en gul trekant ved siden af adgangskoden til et websted, betyder det, at du bruger en svag adgangskode eller den samme adgangskode som til et andet websted. Genbrug af adgangskoder på forskellige websteder anbefales ikke. Hvis en angriber kender din adgangskode til et websted, kan vedkommende måske også få adgang til dine konti på andre websteder. Du kan oprette en stærkere eller entydig adgangskode til det valgte websted, hvis du klikker på trekanten, klikker på linket til webstedet og derefter går ind på den side, hvor du kan skifte adgangskode. | ||||||||||
Oplysninger | Viser brugernavnet, adgangskoden og det valgte websted. | ||||||||||
Plus | Føj websteder, brugernavne og adgangskoder til listen Autoudfyld. Safari kan automatisk udfylde dit brugernavn og din adgangskode til de websteder, du tilføjer. | ||||||||||
Fjern | Fjern websteder, du har valgt på listen. Du vælger flere websteder ved at Kommando-klikke eller Skift-klikke på dem. |