Hvis du ikke kan åbne et websted i Safari på Mac
Hvis du ikke kan åbne en webside, kan du prøve disse forslag.
Læs den meddelelse, der vises, når en side ikke kan åbnes. Den foreslår evt. metoder til løsning af problemet eller indeholder oplysninger, du skal bruge for at løse det.
Kontroller, at du bruger den korrekte adresse til websiden. Hvis du kopierede og indsatte adressen, skal du sikre dig, at den ikke indeholder ekstra tegn eller mangler tegn i begyndelsen eller slutningen.
Hvis webstedet kræver en VPN-forbindelse, skal du kontrollere, at den virker korrekt. Du kan få flere oplysninger i Opret en VPN-forbindelse.
Prøv at skrive /index.html eller /index.htm efter adressen.
Vælg Oversigt > Indlæs side igen. Hvis siden stadig ikke åbnes, skal du slutte Safari, åbne det igen og derefter prøve en gang til.
Webstedets server kan være i brug eller midlertidigt utilgængelig. Prøv igen senere.
Hvis du opretter forbindelse til internettet via et stort netværk, kan det være, at netværket er udstyret med en firewall, der forhindrer dig i at åbne websiden. Kontakt netværksadministratoren for at få hjælp.
Hvis computeren eller netværket er beskyttet af en firewall, skal du evt. vælge proxyservere for at få adgang til visse internetsteder. Du kan få flere oplysninger i Indstil en proxyserver vha. Safari på Mac.
Kontakt ejeren af webstedet for at finde ud af, om der er et problem med webserveren, eller om webstedet ikke er kompatibelt med Safari. Safari kan f.eks. ikke åbne et websted, der bruger en anden protokol end http og https.
Brug den nyeste version af Safari. Du søger efter en opdatering til Safari ved at vælge Apple > App Store og derefter klikke på Opdateringer. Der findes flere oplysninger i Hold din Mac ajour.
Siden kan være blokeret en af indholdsblokering, som du har installeret. Hvis du vil se, om problemet opstår uden indholdsblokeringen, skal du klikke og holde knappen Indlæs igen nede og derefter vælge Indlæs igen uden blokering af indhold.