
Gem, hent eller fjern episoder i Podcasts på Mac
Du kan gemme podcastepisoder i dit bibliotek, så du nemmere kan finde dem senere. Du kan også hente episoder og gemme dem på din Mac. Så er det muligt at lytte til dem, når din enhed ikke har forbindelse til internettet.
Gem en episode i dit bibliotek
Gå til appen Podcasts
på din Mac.
Søg eller gennemse for at finde en podcast, eller klik på en kategori i indholdsoversigten.
Hold markøren over en episode, klik på
, og vælg Gem.
Gemte episoder hentes som standard automatisk. Du kan ændre indstillingen ved at vælge Podcasts > Indstillinger, klikke på Generelt og derefter fravælge Hent, når du gemmer.
Fjern en gemt episode
Gå til appen Podcasts
på din Mac.
Klik på Gemt i indholdsoversigten, klik på
, og vælg Gem ikke.
Hvis du hentede en gemt episode, fjernes den ikke fra fanen Hentet, hvis du vælger Gem ikke. Se Fjern hentede episoder nedenfor.
Hent en episode
Gå til appen Podcasts
på din Mac.
Søg eller gennemse for at finde en podcast, eller klik på en kategori i indholdsoversigten.
Vælg en episode, klik på
, og vælg Hent.
Fjern hentede episoder
Episoder, du fjerner fra fanen Hentet, slettes fra din Mac, og der frigøres lagringsplads.
Gå til appen Podcasts
på din Mac.
Klik på Hentet i indholdsoversigten, og gør et af følgende:
Fjern en hentet episode: Vælg en serie, klik på
ud for den episode, du vil fjerne, og klik derefter på Fjern overførsel.
Fjern alle hentede episoder i en serie: Vælg den serie, som indeholder de episoder, du vil fjerne, klik på
øverst til højre, og klik på Fjern overførsler. Klik på Fjern overførsler for at bekræfte.
Fjern alle hentede episoder: Klik på
øverst til højre, klik på Fjern alle overførsler, og klik derefter på Fjern overførsler for at bekræfte.
Skjul afspillede episoder: Klik på
øverst til højre, og vælg Skjul afspillede episoder.
Du kan også vælge, om hentede episoder skal fjernes automatisk, når du har lyttet til dem, og hvor længe hentede episoder skal bevares. Se Skift indstillinger.
Slå automatiske overførsler fra eller til for alle de serier, du følger
Du kan vælge at hente nye episoder automatisk til serier, du følger, så de er klar, når du har tid til at lytte.
Gå til appen Podcasts
på din Mac.
Vælg Podcasts > Indstillinger, og klik på Generelt.
Klik på lokalmenuen Hent automatisk, og slå derefter automatiske overførsler fra, eller vælg, hvor mange hentede episoder du vil beholde.
Slå automatiske overførsler fra eller til for en bestemt serie
Gå til appen Podcasts
på din Mac.
Klik på Serier i indholdsoversigten, og vælg en serie.
Gør et af følgende:
Slå automatiske overførsler fra: Klik på
, og vælg Slå automatiske overførsler fra.
Slå automatiske overførsler til: Klik på
, og vælg Slå automatiske overførsler til.