Gem eller hent episoder i Podcasts på Mac
Du kan gemme podcastepisoder i dit bibliotek, så du nemmere kan finde dem senere. Du kan også hente episoder og gemme dem på din Mac. Så er det muligt at lytte til dem, når din enhed ikke har forbindelse til internettet.
Gem en episode i dit bibliotek
I appen Podcasts på din Mac kan du søge efter podcasts eller klikke på en kategori under Apple Podcasts i indholdsoversigten til venstre.
Hold markøren over en episode, og foretag en af følgende handlinger:
Klik på knappen Gem .
Klik på knappen Mere , og vælg Gem episode.
Gemte episoder hentes som standard automatisk. Se Skift avancerede indstillinger for at lære, hvordan du ændrer denne indstilling.
Hent en episode
I appen Podcasts på din Mac kan du søge efter podcasts eller klikke på en kategori under Apple Podcasts i indholdsoversigten til venstre.
Hold markøren over en episode, og foretag en af følgende handlinger:
Klik på knappen Hent .
Klik på knappen Mere , og vælg Hent episode.
Du kan automatisk hente episoder, når du gemmer dem. Se Slå Automatiske overførsler til eller fra.
Slå Automatiske overførsler til eller fra
Du kan vælge at hente nye episoder automatisk til serier, du følger, så de er klar, når du har tid til at lytte.
Vælg Podcasts > Indstillinger, og klik derefter på Generelt i appen Podcasts på din Mac.
Vælg eller fravælg Slå til, når jeg følger.