Fjern gemte eller hentede episoder i Podcasts på Mac
Du kan fjerne en gemt episode fra dit bibliotek, når du ikke længere vil lytte til den. Du kan også slette hentede episoder for at frigøre lagringsplads.
Fjern en gemt episode
Klik på Gemt under Bibliotek i indholdsoversigten i appen Podcasts på din Mac, og foretag derefter en af følgende handlinger for at fjerne en enkelt episode:
Hold markøren over en episode, og klik på knappen Gem ikke .
Klik på knappen Mere , og vælg Gem ikke episode.
Tip: Du kan fjerne flere episoder ad gangen. Hvis du vil vælge flere episoder ved siden af hinanden, skal du klikke på det første emne, du vil vælge, holde Skiftetasten nede og derefter klikke på det sidste emne. Hvis du vil vælge flere episoder, der ikke er anbragt ved siden af hinanden, skal du holde Kommandotasten nede og klikke på emnerne. Ctrl-klik på en valgt episode, og vælg Gem ikke episode.
Slet hentede episoder fra bestemte serier
Klik på Hentet under Bibliotek i indholdsoversigten i appen Podcasts på din Mac, og udfør derefter en af følgende handlinger:
Slet en hentet episode: Vælg en serie, hold markøren over en episode, og klik på knappen Fjern overførsel .
Slet flere episoder i en serie: Vælg den serie, der indeholder de episoder, du vil slette, vælg episoderne, og ctrl-klik derefter på det valgte. Klik på Fjern overførsel.
Slet alle hentede episoder i en serie: Hold markøren over den serie, som indeholder de episoder, du vil slette, klik på knappen Mere , og klik på Fjern overførsler.
Slet alle dine hentede episoder på samme tid
Vælg Apple > Om denne Mac, og klik på fanen Lagringsplads.
Klik på Administrer, og klik derefter på Podcasts i indholdsoversigten.
Tryk på Kommando-A for at vælge alle episoder, og klik derefter på Slet.
Du kan også vælge om episoder, du har lyttet til, skal slettes automatisk, og hvor længe hentede episoder skal bevares. Se Skift Generelle indstillinger.