
Opret en personlig station i Podcasts på Mac
Brug stationer (minder om en smart playliste) til at gruppere serier, du følger, baseret på temaer, f.eks. nyheder, komedie eller pendlerturen om morgenen. Episoder fra podcasts, du vælger, føjes automatisk til din station regelmæssigt.
Ud for en station vises symbolet for stationer .
Opret en station
Gå til appen Podcasts
på din Mac.
Klik på Ny station i indholdsoversigten.
Hvis Ny station ikke vises, skal du klikke på
ud for Stationer.
Skriv et navn til stationen, og klik derefter på Gem.
Klik på Vælg podcasts, og vælg de serier, du vil inkludere i stationen (eller slå Inkluder alle podcasts til).
Klik på OK, og klik derefter på OK igen.
Afspil en station
Gå til appen Podcasts
på din Mac.
Klik på en station i indholdsoversigten.
Hold markøren over den episode, du vil afspille, og klik på
.
Rediger en station
Gå til appen Podcasts
på din Mac.
Ctrl-klik på en station i indholdsoversigten, og vælg Indstillinger.
Klik på Vælg podcasts for at ændre de udvalgte serier, og gør et af følgende:
Tilføj serier: Klik på de serier, du vil tilføje. Der vises hak ud for de serier, du vælger.
Fjern serier: Klik på de serier, du vil fjerne. Hakkene ud for serierne forsvinder.
Klik på OK, når du er færdig med at foretage ændringer.
Hvis du vil opdatere indstillingerne til en station, skal du ændre en af følgende muligheder:
Station: Omdøb stationen.
Afspil: Vælg, hvilken rækkefølge podcasts i stationen skal afspilles i.
Grupper efter serie: Slå til for at organisere episoder efter seriens titel og vise, hvor mange episoder der inkluderet fra hver serie.
Episoder: Vælg, hvor mange episoder pr. serie der skal inkluderes.
Medietype: Vælg, om der skal inkluderes lydpodcasts, videopodcasts eller begge.
Skjul afspillede episoder: Slå til for kun at inkludere episoder, du endnu ikke har afspillet.
Klik på OK.
Slet en station
Gå til appen Podcasts
på din Mac.
Ctrl-klik på en station i indholdsoversigten, og vælg Slet station.
Klik på Slet station for at bekræfte.
Stationer synkroniseres til alle de enheder, hvor du er logget ind på samme Apple-konto, og synkronisering er slået til. Se Synkroniser podcasts på tværs af enheder.