
Kom i gang med Podcasts på Mac
Appen Podcasts tilbyder millioner af serier om mange forskellige emner, f.eks. nyheder, true crime, comedy m.m. Du kan lytte online eller hente episoder, så du kan afspille dem, når din enhed ikke har forbindelse til internettet.

Find podcasts
Klik på for at søge efter en bestemt podcast, og skriv et ord eller udtryk. Klik på Hjem i indholdsoversigten for at se foreslåede podcasts, der er baseret på din lytteaktivitet. Klik på Nyt for at se udvalgte podcasts fra redaktører. Klik på
, og lad søgefeltet være tomt for at søge efter kategori.

Lyt til podcasts
Klik på for at afspille en serie eller episode. Når en episode afspilles, kan du bruge betjeningspanelet til afspilning i afspilleren eller på skærmen Afspiller nu til at spole tilbage, hoppe frem, sætte podcasten på pause m.m. Klik på
i afspilleren for at ændre afspilningshastigheden, og vælg Hurtigere, Langsommere eller en forindstillet hastighed.

Følg podcasts
Hvis du følger en serie, føjes den til dit bibliotek, så du nemt kan få adgang til den i indholdsoversigten. Klik på i søgeresultaterne, eller vælg en serie, og klik på Følg. Du kan også vælge at modtage notifikationer, når der er nye tilgængelige episoder af en serie, du følger.

Vurder eller anmeld en serie
Du kan give en serie fra en til fem stjerner, skrive en anmeldelse og læse anmeldelser, som andre har skrevet. Vælg en serie, rul ned til sektionen Anmeldelser og vurderinger, og klik på rækken med stjerner for at vurdere en serie. Du kan også klikke på Skriv en anmeldelse for at vurdere og anmelde en serie.
Vil du læse mere?