Hent fotos til din Mac fra iCloud
iCloud-fotos lagrer dine originale fotos i iCloud og holder dine fotos ajour på din Mac og dine iOS- og iPadOS-enheder. Du kan også beholde originalerne i systemets fotobibliotek på din Mac eller nøjes med at beholde miniaturer (mindre versioner) af dine fotos på din Mac for at spare lagringsplads. Hvis du vælger at beholde mindre versioner, overfører iCloud hele det originale foto, hver gang du vælger det for at se eller redigere det, så du altid arbejder med det originale foto i fuld størrelse. Se Indstillinger til Fotos.
Du kan oprette kopier af dine fotos for at bruge dem i andre apps på din Mac. Du behøver ikke at hente dem fra iCloud. Du vælger bare fotoene og eksporterer dem fra systemets fotobibliotek; så andre apps kan få adgang til dem.
Gå til appen Fotos på din Mac.
Vælg de fotos, du vil eksportere.
Vælg Arkiv > Eksporter > Eksporter [antal] fotos, vælg de ønskede eksportindstillinger, og klik derefter på Eksporter.
Vælg en placering i Finder eller en ekstern lagringsenhed til at gemme dine arkiver i, og klik derefter på Eksporter.